Hjemmelavet syrlig & sommersød limonade

En forfriskende og meget sommerlig drik, der kan betragtes som et sundere alternativ end sodavand og andre søde drikke. Anvend altid citroner der ikke er overfladebehandlet (økologiske) – og du vil dermed undgå en masse unødvendige pesticider og andre tilsætningsstoffer 😉 .. 

Limonade

Klik for større version.

Opskriften er til 1 liter

Ingredienser
6 økologiske citroner
1 liter vand
150 g. rørsukker

Desuden
Isterninger og/eller
Mynte eller citronmelise

Fremgangsmåde
Start med at skylle citronerne og skær 4 af dem ud i skiver eller mindre stykker.

Pres dem let, så lidt af saften kommer ud – men så de stadigvæk beholder formen, og hæld dem ned i en røreskål eller en kande.

Hæld det afvejede sukker og vand ned sammen med citronerne under omrøring.

De resterende citroner presses saften ud fra og blandes med de øvrige ingredienser.

Hak evt. lidt krydderurter, der kan få lov til at trække i limonaden, og som kan give god smag.

Dæk skålen eller kanden til og sæt det på køl. Lad det trække i ½-1 time, eller længere, til det er blevet koldt.

Si krydderurterne fra og server limonaden med et par af citronskiverne og evt. med nogle isterninger.

Tip!
Limonaden kan serveres året rundt, men smager særligt godt om sommeren i solen.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*