Kikærtesuppe med frisk spinat

Dette er en selv-opfundet suppe, der har en lidt krydret smag, samtidig med at det er en lidt sommerlig suppe, med de ingredienser den indeholder. Suppen kan både serveres som en forret, hovedret og til frokost.

Opskriften er til 3 store portioner

Klik for større version.

Ingredienser
3 spk. olivenolie
1 lille løg
1 mellem porre
2 mellemstore gulerødder
200g. kikærter, forkogte
½ – 3/4 dl. hvidvin
8 dl. vand
2 bouillon terninger el.
6 dl. hjemmelavet fond + 2 dl. vand
2 store håndfulde frisk spinat
2 fed hvidløg
Salt, peber og sød chilisauce

Fremgangsmåde
Skyl grøntsagerne. Pil løget og hak det fint. Svits det i olien, i en tykbundet gryde, imens porren renses og skæres i tynde skiver. Tilsæt de forkogte kikærter i gryden.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
Skyl spinaten og hak det fint. Derefter pilles hvidløget.

Til kikærterne tilsættes gulerødderne og hvidvinen. Lad det småkoge i 5 minutter.
Derefter tilsættes vandet med boullion terninger, eller den hjemmelavede fond.

Lad det små-koge i 15 minutter, eller til grøntsagerne er møre.
Tilsæt spinaten og skru ned for varmen. Tilsæt derefter revet hvidløg og smag til med salt, friskkværnet peber, samt en smule sød chili sauce.

Tip!
Server suppen med lidt sprødt ristet rugbrød, eller en anden form for hjemmebagt brød.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*