‘Stegt flæsk i nye klæder’ med sommerlig kålsalat & nye persillekartofler

En god gammel kending, i nye og ikke mindst sundere klæder! Den klassiske ret er ret fedtholdig for ikke at tale om tung. Så her kommer en sundere og lidt mere sommerligt bud på retten. Den friske salat supplerer det røgede og sprøde flæsk super godt sammen med de nye kartofler, som nænsomt er blevet kogt og vendt med finthakket persille og en anelse smør. Så lækkert! 😉

Stegt flæsk i nye klæder

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
1000 g. svinebryst i skiver (gerne friland el. øko)
Havsalt og frisk kværnet peber

1 portion sommerlig kålsalat med friske ærter

1 kg. nye kartofler
1 bt. kruspersille
ca. 20 g. (rigtig) smør

Fremgangsmåde
Start med at sætte flæsken over i en forvarmet ovn ved 200 graders almindelig varme.

Flæsken lægges på en rist, hvor du har en bradepande under, der kan samle det overskydende fedt op. Krydr med havsalt flager og frisk kværnet peber.

Steg dem til de er godt gyldne på begge sider – tager nok omkring 40-50 minutter, til det er helt færdigt, alt efter hvordan din ovn varmer. Det vigtigste er bare, at ‘sværene’ bliver sprøde og godt godt gyldne.

Lav salaten efter anvisning i opskriften – eller lav din yndlingssalat til retten i stedet.

Når flæsken sættes over, skrubbes kartoflerne let, med en helt ny rengøringssvamp. Sørg for, ikke at skrabe alt skællen af, men nøjagtigt nok til at urenheder og jord fjernes.

Sæt dem over og simre ved middel varme. Husk at salte vandet. Lad dem små-koge til de er møre og lad dem stå på eftervarmen under låg, så de ikke får for meget varme eller bliver overkogte.

Når flæsken tages ud, får den lov til at stå og trække i 5-10 minutters tid, så de kan stå og blive sprøde og køle let af.

Imens skylles persillen og hakkes fint. Vend persillen og en smule smør med de varme kartofler.

Server kartoflerne sammen med den sprødstegte flæsk og den sommerlige salat.

Tip!
Er du ikke så vild med flæsk, kan du erstatte det med hvilket som helst andet kød – f.eks. kylling eller laks svøbt i parmaskinke ville passe godt til retten her.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*