Lette & lækre ricotta pandekager med vanilje

En anderledes men super lækker opskrift på pandekager. De minder lidt om amerikanske pandekager – de er bare lettere og mere luftige i konsistensen – og så er de i modsætning til amerikanske pandekager også fri for tilsat sukker. De er perfekte som en del af et morgenmåltid, til brunchen eller som en lækker og sundere dessert, til her om sommeren 😉 ..

Opskriften er til 4 personer

Lette sukkerfrie ricottapandekager2

Klik for større version.

Ingredienser
250 g. ricotta
4 æg (deles i blommer og hvider)
Kornene fra 1 vaniljestang
2 dl. mælk
3 dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
2 tsk. akaciehonning

Serveres med.. 
Friske bær, udskåret frugt, nødder –
hakket mørk chokolade eller lignende.

Fremgangsmåde
Start med at dele æggene i blommer og hvider.

Æggehviderne hældes i en skål for sig, og blommerne i en anden skål, sammen med ricottaen.

Vaniljestangen flækkes på langs og vaniljen skrabes ud. I skålen med æggeblommer og ricotta tilsættes vaniljen, imens du pisker massen til det får en ensartet konsistens.

Si heri hvedemelet, bagepulver og salt (sigtes for at undgå melklumper) – imens du skiftevis tilsætter mælken.

Til sidst, tilsættes honningen under omrøring.

I den anden skål, piskes æggehviderne stive og vendes derefter forsigtigt sammen med ricotta-blandingen.

Undlad at piske for meget i dejen, da du nemt vil kunne piske luften ud af den.

På en stor pande eller på en blinispande bages pandekagerne over middel varme. De kan fx steges i lidt kokosolie, smør eller olie. De skal kun lige bages til de er gyldne på hver side.

Server dem lune.

Tip!
Pandekagerne kan fx serveres sammen med nogle råsyltede jordbær og/eller andre friske bær, en hjemmelavet syltetøj, en sirup eller en anden form for tilbehør.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*