Abemad – frugtsalat med vaniljecreme

Dette er ikke kun en nem og lækker dessert, der specielt vil falde i god jord hos børn, men også et godt og sundere alternativ til forskellige sukkerholdige desserter. ‘Abemad’ kan laves på mange forskellige måder, som ofte kan du i virkeligheden lave en frugtsalat af dine yndlingsfrugter og toppe den med den gode creme og mørk chokolade – og det smager fantastisk! Du kan også undlade den mørke chokolade eller erstatte den med hakkede nødder – eller en kombi af disse, hvis det er at foretrække. Jeg synes personligt at den mørke chokolade og dens bitterhed supplerer den søde frugt og den lidt fede creme super godt..

abemad

Klik for større version.

Opskriften er til 5-6 portioner

Ingredienser
6 små klementiner*
2 bananer
2-3 kiwier
2 store søde æbler eller pærer
250 g. vindruer
1 lille dåse ananas
75 g. 70% mørk chokolade
eller en stor håndfuld nødder

Desuden
1 portion hjemmelavet
vaniljecreme – se HER

Fremgangsmåde
Start med at tilberede cremen og sæt den på køl imens frugtsalaten tilberedes.

Skær frugterne ud i helt små stykker, det gør det meget lækrere at spise, end hvis det hele er udskåret i store rustikke stykker.

Bananerne og æblerne skæres ud til sidst, da det er dem der bliver nemmest brune.

5 af klementinerne deles og skæres ligeledes ud i små stykker. Den sidste klementin skæres midt over og saften presses ud over frugten. Dette gør at bl.a æbler og bananer ikke bliver ligeså hurtigt brune.

Når alt frugten er skåret ud, røres der godt rundt, så alt frugtsaften fordeles.

Du kan enten servere desserterne i nogle glas eller bare lade gæsterne tage selv – jeg synes dog bare at det ser langt mere lækkert ud, hvis det portionsanrettes.

Drys afslutningsvis chokoladen over desserten.

Tip!
*I stedet for disse, kan du også anvende nogle saftige og modne appelsiner.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*