Kærnemælkshorn med rabarber & marcipanfyld

Super lækre og forårsagtige med den lækre rabarber/marcipanfyld. Utroligt velsmagende og meget delikat. Laver du dem i mindre størrelser, fx med chokoladefyld i stedet for rabarber, kan du anvende dem som en del af en morgenmadsbuffet el. brunch.. 😉

Opskriften er til 8 stk.

Kærnemælkshorn med rabarber marcipanfyld4

Klik for større version.

Ingredienser
150 g. blødt smør
20 g. rørsukker
½ vaniljestang
1 dl. kærnemælk
25 g. gær
400 g. hvedemel

75 g. marcipan
75 g. blødt smør
75 g. rørsukker
ca. 85 g. rabarber (renset vægt)

Desuden
Ekstra kærnemælk til pensling
Hakkede hasselnødder til drys

Fremgangsmåde
Som det første, lunes kærnemælken i en gryde – det må ikke blive for varmt. Tag det derefter af varmen.

Imens skrabes kornene ud af vaniljestangen, og moses sammen med sukkeret. Bland sukker og smør, til en ensartet blød masse.

Når kærnemælken er lun, piskes der grundigt rundt i den, og gæren smuldres ned i, til det er helt opløst.

Bland kærnemælksblandingen med smørmassen. Lidt efter lidt, tilsættes melet, til du har en blød, let og lækker dej.

Lad dejen hæve i 10 minutter, på køkkenbordet.

Imens moses marcipan, det bløde smør og sukker sammen, og rabarberne skylles grundigt, og skæres i mindre stykker.

Rul nu dejen ud på et meldrysset bord, i en cirkelform, lidt ligesom var det en pizza – bare ikke ligeså stor.

Skær nu 8 lige store stykker ud af dejen, og fordel en stor teskefuld marcipanblanding på hvert stykke dej.

Kærnemælkshorn med rabarber marcipanfyld3Ovenpå fordeles ca 6-7 stykker rabarber og dejen rulles, som var det croissanter eller pølsehorn, du lavede.

Placer dem på en bagepapirs beklædt bradepande, med det løse dejstykke vendende nedad. Lad dem hæve i 45 minutter.

Imens forvarmes ovnen, til 225 grader, ved almindelig varme. Pensl hornene med kærnemælk og drys med finthakkede hasselnødder.

Bag hornene i 10-12 minutter, og lad dem køle af på bradepanden. Server afkølede.

Tip!
Kagerne er bedst at servere, samme dag som de er bagt – da de godt kan være lidt ‘kedelige’ og tørre, dagen efter.

Indeni hornene, kan du også tilsætte æbler i små tern, i stedet for rabarber, eller en god mørk chokolade i tern.

Måske det da i stedet kan være en idé at lave dem mindre i størrelsen, da de godt kan blive meget søde, hvis du anvender chokolade.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*