Sommerlig kartoffelsalat med grøn pesto & frisk mozzarella


Hvem siger, at kartoffelsalater kun er de klassiske varianter, som er smurt ind i cremefraiche? Denne her er i hvertfald er hit til grillmaden herhjemme, da den både virker lidt ‘friskere’ i det, på grund af pestoen og de søde tomater – og så smager det bare super godt, fx sammen med et grillet stykke kød eller andre salater 😀 ..

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version.

Ingredienser
800 g. små kartofler (renset vægt)
1 frisk mozzarellabøf
120 g. små søde tomater
– eller 2 spk. hakkede soltørrede tomater
100 g. god grøn pesto*
1 spk. olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle de små kartofler med skræl og kig dem efter for øjne eller andre urenheder, som evt. skal skæres fra.

Kog dem møre i letsaltet vand og lad dem køle helt af, før salaten laves.

‘Bræk’ mozzarellaen i mindre stykker og skær tomaterne i halve eller hak de soltørrede tomater. Kartoflerne halveres og røres sammen med pestoen, olie, salt og peber.

Smag det lige til, om det evt skal have mere salt eller peber, inden du blander resten.
Tilsæt nu tomater og mozzarella og hæld det i den skål du vil servere det i. Sæt det gerne på køl, hvis I ikke skal spise den med det samme.

Ellers tages den ud lidt inden, så den ikke er iskold, når den skal spises.

Tip!
*Hvis ikke den er hjemmelavet, så er de pestoer du finder på køl i de fleste dagligvarebutikker, også et helt udmærket bud.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – Instagram HER – og Bloglovin’ HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*