Jordbærtærte med chokobund & mascarponecreme

Kombinationen af den sprøde chokoladebund, med det cremede mascarponefyld og de søde friske jordbær er helt fantastisk – og det er en kage, som jeg næsten kan garantere for, at alle vil kunne lide 😉 Anvend gerne friske danske jordbær, så vidt muligt..

Jordbærtærte1

Klik for større version.

Opskriften er til 6-8 personer

Ingredienser
Tærtebund
150 g. hvedemel
50 g. rørsukker
100 g. koldt smør
2 æggeblommer
75 g. chokolade af 70%

Mascarponecreme
250 g. mascapone*
1 dl. mager creme fraiche**
2 spk. rørsukker
1 vaniljestang
2 dl. piskefløde

500 g. friske jordbær

Fremgangsmåde
Start med at lave tærtebunden. Bland hvedemel, rørsukker og koldt smør. Smuldr det hele sammen, til det ligner revet ost. Rør det sammen med æggeblommer, til du har en ensartet dej.

Dejen formes til en klump, pakkes ind i film og opbevares på køl i 30-35 minutter.

Tag dejen ud af køleskabet, forvarm ovnen til 200 grader, ved almindelig varme.

Rul dejen ud på et let meldrysset bord, så det dækker en hel tærteform, og så det dækker kanterne godt.

Prik bunden og bag tærten i ovnen i 10-15 minutter, til den er let gylden.

Smelt halvdelen af chokoladen, tag gryden af varmen og smelt det resterende del nede i den varme chokolade, således at chokoladen tempereres.

Når tærten er let afkølet smøres chokoladen på bunden – og det får lov til at stivne. Sæt den eventuelt på køl, imens at cremen laves.

Imens udhules vaniljestangen og moses med 1 tsk. af den samlede mængde sukker.

Pisk fløden til stift skum i en røreskål, og i en anden røreskål piskes mascarpone, creme fraiche, sukker og vaniljemassen til en ensartet masse, uden klumper.

Bland den stiftpiskede flødeskum med mascarponemassen og fordel det ligeligt i tærteformen.

Før servering skæres bærene ud i skiver og fordeles ovenpå kagen. Pynt evt. med et par friske mynteblade eller citronmelise.

Tip!
*Mascarpone kan erstattes af en helt almindelig, smagsneutral, flødeost.

**Jeg anvendte en mager creme fraiche (5%) her, men du kan sagtens også anvende fromage frais, eller et lignende mælkeprodukt.

Jordbærene kan med fordel erstattes af friske hindbær.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*