Lun rødbedesalat med belugalinser

Rødbeder er en grov vintergrøntsag, som der er mange der har det lidt svært med. De fleste kender den kun i syltet form, men der findes jo tusinder af måder, hvorpå man kan tilberede denne lækre råvare på. Rødbeden er rig på fibre, vitaminer og mineraler. På grund af det store fibreindhold, er det derfor også en grøntsag, der mætter godt. Det samme gør Belugalinserne, der til gengæld er særligt rige på proteiner..

Opskriften er til 2-4 personer

Ingredienser
Rødbedesalat med belugalinser5-6 mellemstore rødbeder
2 spk. oliven – el. rapsolie
1½-2 spk. honning
5-6 kviste frisk timian
2 håndfulde babyleaves
1 dl. belugalinser
2 dl. vand
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at skrælle rødbederne, skær dem i mundrette bidder eller i “stave”.

Begynd at forvarme ovnen til 200 grader.

Rør en marinade af olie, honning, salt og peber.

Skyl den friske timian, pluk den og vend det i marinaden. Her kan du også anvende andre former for krydderurter.

Vend rødbederne grundigt i marinaden og hæld dem i en bagepapirsbeklædt bradepande.

Bag dem til de er møre i ca. 35-45 min., alt efter hvordan din ovn varmer og hvor store stykkerne er.

Imens koges linserne i letsaltet vand til de er møre, lad dem derefter trække under låg til rødbederne er færdigbagte.

Skyl salaten og lad det dryppe grundigt af.

Når rødbederne er tilpas møre blandes de med de lune linser og de skyllede babyleaves. Drys lidt flagesalt over salaten og servér.

Tips
I salaten kan du tilsætte alverdens andre former for ovnbagte, stegte eller rå grøntsager.

Det kan som i dette tilfælde, dog være en god idé hvis grøntsagerne er vendt i en form for marinade, de det er dem der er hovedingrediensen i retten og derfor gerne også skal være den smagsgivende.

Server salaten som tilbehør til forskellige kød eller fisketyper. Jeg serverede det selv med bagt torsk og med en hjemmelavet mager creme fraiche dressing.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*