Hvedekernesalat med avokado & smørstegt rosenkål

En super lækker – og mættende salat, der har en dejlig frisk syrlighed som harmonerer super godt, med de smørstegte rosenkål, hvedekernerne og den cremede avokado. Rosenkålen er en vigtig kilde til sunde antioxidanter samt rig på A, E og C vitaminerne. Vitamin A og C er fedtopløslige vitaminer, hvilket betyder, at de skal indtages sammen med en fedtkilde, for at de optages optimalt i kroppen – hvorfor at avokadoen kommer til sin rette, ud over at den også smager fantastisk! 😉 Salaten passer perfekt til et godt stykke rødt kød eller magert kylling 😉 ..

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version.

Ingredienser
500 g. små rosenkål (rå vægt)
1 spk. olivenolie
1-2 tsk. smør og et godt drys havsalt

3 dl. forkogte og afkølede hvedekerner
1 lille bt. persille
1 mellemstor avokado
Saft og skal af 1 øko citron
1 spk. olivenolie

Fremgangsmåde
Start med at forkoge kernerne, så de har en anelse bid, men ikke er for hårde. Lad dem køle helt af – så gør det fx dagen før, at du skal bruge dem.

Ordn rosenkålene, skær det yderste af stokken af og fjern evt. de yderste blade, hvis de er meget skadede. Skær dem i halve (hvis de er helt små) eller i kvarte. Steg dem på en lun pande i lidt olivenolie og smør i 5-10 minutter. De skal på ingen måde være gennemstegt, men kun lige have lidt varme og gøre dem mindre rå.

Lad dem køle af og giv dem et godt drys havsalt.

Skyl og hak persillen og bland det med de afkølede hvedekernerne og rosenkål. Hæld det på et fad eller i en skål og bland avokadoskiver deri. Giv salaten lidt frisk citronsaft og skal – samt lidt olivenolie.

Server salaten.

Tip!
Er du helt rosenkålsforskrækket, kan du alternativt svitse lidt rustikt hakket spidskål i olie og smør i stedet for rosenkålen.

Men den smørstegte rosenkål harmonerer altså super godt, sammen med den fede avokado og den friske citron, så giv det lige en chance 😉

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*