Rustik rødbedesalat med linser, æbler & kylling

Dette er opskriften på det jeg ville kalde for en grov salat. Rødbederne skal have lidt bid og være det rustikke og sprøde element i retten 😉 Salaten er en glimrende kilde til protein, da den både indeholder kylling og linser. Server den som en hovedret for 2 personer, eller som en slags tilbehør til 4 personer..

Opskriften er til 2-4 personer

Rødbedesalat med æbler - kylling og feta

Klik for større version.

Ingredienser
1 dl. grønne linser
1 stort kyllingebryst
ca. 500 g. rødbede*
1 stort æble
1 dl. fetaost
½ bundt persille
½ bundt purløg

Marinade
1 tsk. god honning
½ tsk. hvidvinseddike
1 spk. olivenolie
1 fed hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at koge rødbederne i ca. 35 min. Linserne koges i en anden gryde, i letsaltet vand, indtil de er møre.

Afdryp og afkøl begge dele.

Gnid skrællen af rødbederne eller fjern det med en urtekniv.

Når rødbederne er kølet helt af skæres de i mundrette stykker eller rives groft.

Skyl æblerne, fjern kernehuset og snit dem fint – enten med en skarp kniv, eller på et mandolinjern.

Skyl krydderurterne og hak dem fint.

Vend æblerne med rødbederne, linser og persillen.

Rør dressingen sammen og bland det grundigt sammen med rødbedeblandingen.

Skær kyllingen ud i tynde strimler, på et rent skærebræt, og svits det med salt, peber og krydderier efter eget valg – på en varm pande i 3-4 min.

Anret salaten med kyllingen og drys feta og snittet purløg over.

Tip!
Det smager også rigtigt godt, hvis du blander salaten med lidt hakket rødløg.

*Kan du ikke lide rødbeder, kan du f.eks anvende gulerødder.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*