Creamy chocolate milkshake

Der er bare noget over iskolde milkshakes – specielt når de har den der perfekte cremede konsistens og det er sol og sommer udenfor. Det er det desværre ikke pt i Danmark. Det betyder dog ikke, at det ikke er anledning til at kunne lave en god milkshake 😉 Denne her er lavet på chokolade og en anelse kakao, frem for mange såkaldte ”chokolade milkshakes”, der kun er lavet på kakao. Forvent derfor en intens smag af chokolade og server den f.eks i mindre mængder..

Chocolate milkshake

Klik for større version.

Opskriften er til 2 store glas

Ingredienser
1/4 liter god (italiensk) vaniljeis
1 spk. usødet kakao
2-3 spk. god 70% smeltet chokolade
Vaniljepulver el. vaniljesukker efter smag
Mælk til rette tykkelse

Evt. pisket flødeskum til pynt
Kakao/revet chokolade til drys

Fremgangsmåde
Del isen i mindre stykker og blend det sammen med lidt mælk, til du har en tyk cremet ismasse.

Smelt lidt chokolade eller hak det meget fint. Blend chokoladen sammen med ismassen, kakao og vanilje og/eller vaniljepulver.

Smag den til og server den f.eks med pisket flødeskum, kakao/chokoladedrys og gerne nogle farvestrålende sugerør.

Tips
Lav f.eks også milkshaken med friske eller frosne bær. Undlad i såfald kakao og chokolade.

Velbekomme.

Share

Comments

  1. Ditte Klitgaard says

    OMG! Det ser lækkert ud!! 😀

Skriv et svar til Ditte Klitgaard Annuller svar

*