Bagt torsk med honning & timian

Det skal ikke være besværligt at tilberede et lækkert stykke fisk – her er derfor en super nem opskrift på fisk der smager rigtigt godt, bliver lækkert saftigt og smagfuldt efter den korte tilberedning i ovnen. Torsk er en mager fisk og en fisk der ikke indeholder den store smag, i modsætning til fx laks. Derfor passer denne fisketype rigtigt godt sammen med både timian og honning..

Opskriften er til 2 stykker

Torsk med timian og honning1Ingredienser
2 stk. torske “bøffer”
2 tsk. honning
Frisk timian
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 grader ved almindelig varme.

Skyl krydderurterne og pluk den friske timian, eller fjern de værste stængler, hvis det skal gå hurtigt.

Fordel honningen over begge fiskestykker, i et tyndt lag, krydr med salt og peber og fordel krydderurterne over.

Læg fisken i en bagepapirsbeklædt bradepande og sæt dem i ovnen.

Bag dem i 11 minutter. Tag fisken ud af ovnen og lad den trække i 1-2 minutter, før den serveres.

Tips
Server fisken til forskellige salater, kogt/dampede grøntsager, stegte kartofler – ja, kun fantasien sætter grænser.

Varier hvilken type fisk du anvender i din madlavning. Det er vigtigt at variere mellem fede og magre fisk og måden det bliver tilberedt på, da det bidrager til en varieret kost.

I stedet for frisk timian kan du i vælge at anvende andre former for friske krydderurter.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*