‘Grøn tunsalat’ med belugalinser

Nemt at lave, og kan enten serveres som en let frokostret eller sammen med et stykke lækkert groft brød, som en hovedret 😉 Grøntsagerne kan varieres, hvis dette ikke falder i din smag, eller du kan se under ‘tips’, hvordan du ellers kan variere denne ret..

'Grøn tunsalat' med belugalinser1

Klik for større version.

Opskriften er til 2 portioner

Ingredienser
2 dåser tun i vand
½ bundt frisk dild
3 tsk. grøn pesto
Frisk kværnet peber

½ bk. babysalat
½ rød peberfrugt
½ gul peberfrugt
1 stor tomat
1/4 agurk
1/4 broccolihoved
2 dl. forkogte belugalinser

Desuden
Friskbagt grovbrød som tilbehør

Fremgangsmåde
Start med at forkoge Belugalinserne – imens skylles alle grøntsagerne og babysalaten dryppes af.

Imens fjernes vandet fra tunen og dilden hakkes fint.

Bland dild, tun, pesto og frisk kværnet peber. Smag evt til med lidt salt, efter smag.

Stil tunen på køl og forbered imens den blandede salat, der skal være ‘bunden’ til tunen.

Broccoli skæres i små buketter, peberfrugten skæres i strimler, agurken skæres i små tern, tomaten skæres i både, og det hele blandes med babysalaten sammen med de forkogte, afkølede belugalinser.

Fordel salaten på et fad eller 2 tallerkner. Fordel tunen ovenpå salaten.

Server.

Tip!
Tunen kan røres med 1-2 spk. flødeost med krydderurter. Det smager super godt sammen med pestoen og den friske dild.

Til salaten kan du også servere en krydderurte dressing af mager creme fraiche (el. fromage frais), friske krydderurter, limesaft, hvidløg, salt og peber.

Hvis du vil have at salaten skal være mere mættende, kan du anvende forskellige typer fintsnittet kål, i stedet for babysalaten, eller flere belugalinser, end der er angivet i opskriften.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*