Kold kartoffelsalat med klassiske frikadeller

Kartoffelsalat serveres typisk om sommeren, som tilbehør til grill-retter eller sammen med hjemmelavede frikadeller, som her. Heldigvis, kan begge dele også serveres hver for sig, hvis det er det, du har lyst til. Det er i hvertfald en ret, der smager virkelig godt, hvis den er lavet rigtigt. Og det smager jo så meget bedre, med hjemmelavet kartoffelsalat, end den man kan købe færdiglavet i supermarkedet 😉 ..

Frikadeller med kartoffelsalat2

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
Kartoffelsalat
ca. 1½ kg. forkogte kartofler
5 dl. creme fraiche*
1 bundt purløg
Salt og peber

Frikadeller
1 kg. hakket kalv og svinekød
2 æg
2 mellemstore løg
½-1 dl. mælk
ca. 5 spk. havregryn (i stedet for mel)
Salt og peber

Fremgangsmåde
Forkog kartoflerne, til de er møre – og afkøl dem. Når de er helt kolde, kan du begynde på kartoffelsalaten. Det kan du sagtens gøre dagen før de skal anvendes.

Rør en dressing af creme fraiche, mayonnaise, finthakket purløg, salt og peber.

Smag dressingen til inden kartoflerne røres i. Sæt kartofelsalaten på køl og server når den er helt kold.

Imens, kan du gå i gang med at lave frikadellerne.

Rør kødet sejt med salt og peber. Dernæst tilsættes æg, finthakkede løg, mælk, havregryn, samt godt med salt og peber (uden at overdrive).

Lad farsen stå og trække i ½-1 times tid, på køl, hvis du har tid. Ellers steger du bare frikadellerne med det samme. Steg dem gerne i halv mængde (rigtig) smør – og halv mængde olie, til de er gennemstegte og har fået en gylden farve.

Server frikadellerne lune, sammen med den kolde kartoffelsalat.

Tip!
*Fromage Frais eller skyr, kan også anvendes – det er mere fedtfattigt og smager mindst ligeså godt i denne ret, som hvis den blev lavet med creme fraiche.

Prøv evt. at krydre din kartoffelsalat med en anelse karry – det giver en super god smag, som variation, til den klassiske kartoffelsalat.

Server eksempelvis en let salat til retten, for at få flere grøntsager ind i måltidet. Det kan f.eks være en sommerlig råkostsalat med appelsin, kokos og lidt æble (som på billedet) – eller en lækker spidskålssalat. Find evt. inspiration her på bloggen, under fanen ‘salater’, på forsiden.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*