Nem rabarber syltetøj med vanilje & citron

Det er både super nemt at lave syltetøj eller marmelade selv – og ud over dét, så smager det også bare virkelig godt. Det er en god måde at konservere de givne frugter eller grøntsager på – og så er der bare noget over hjemmelavet syltetøj – særligt rabarber – som kaster mig direkte tilbage til min mormors syltelager. Den her syltetøj er også super nem at lave og kan holde sig godt på køl 😉 ..

Rabarber syltetøj med vanilje og citronsaft2

Klik for større version.

Opskriften er til 2-3 deciliter

Ingredienser
250 g. friske (danske) rabarber
1 dl. rørsukker
Kornene fra 1 vaniljestang
Saft og skal af 1 økologisk citron

Fremgangsmåde
Start med at skylle rabarberne.
Skær kun lige toppen og bunden af dem og skær rabarberstænglerne i små stykker (½-1 cm).

Hæld dem i en lille gryde, hvori de øvrige ingredienser også hældes i – også citronskallen, hvor du kun lige river det yderste af citronskallen.

Kog rabarberne over middel varme til rabarberne er møre og kogt let ud.

Om du vil blende det helt ud, er en smagssag – jeg kan fx godt lide en smule konsistens i min syltetøj. Smag syltetøjet til, evt. med mere citron eller sukker.

Skold det glas, som du vil bruge til din syltetøj med kogende vand – og evt. lidt atamon, for at øge holdbarheden – men det er ikke nødvendigt, hvis det bliver spist forholdsvis hurtigt og du har været omhyggelig med at skolde glasset og lukke det hurtigt igen, efter at syltetøjet er hældt i det varme glas.

Når det er lukket og er kølet lidt af, sættes syltetøjet på køl.

Tip!
Du kan tilberede din egen syltetøj med forskellige former for frugter – og sågar også grøntsager, fx gulerodsmarmelade, der fx smager godt til forskellige oste.

Se fx hjemmelavet jordbær/hindbærsyltetøj HER og blåbærsyltetøj med lakrids HER.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*