Grøn sommer risotto med kylling

Risottoer kan være noget så lækre, hvis de er lavet på den rigtige måde 🙂 jeg har anvendt min gode grund risotto-opskrift med fond, hvidvin og parmesanost. Dertil har jeg tilsat en masse lækre sommerlige grøntsager og kylling. Mums! 😉

Grøn sommer risotto med kylling0

Klik for større version.

Opskriften er til 3 store portioner

Ingredienser
2 dl. risotto ris
ca. 6 dl. grøntsagsbouillon el. fond
1 dl. god hvidvin
350 g. kyllingefilet
4-5 broccoli-asparges stængler
1 lille håndfuld frisk spinat
4 forårsløg
3 fed hvidløg
50-60 g. parmesan + evt. ekstra til topping
F.eks. Frisk persille til drys

Fremgangsmåde
Start med at klargøre alle ingredienserne.

Kyllingen skæres i strimler eller i stykker og steges på en varm pande med lidt olivenolie, havsalt og peber.

Imens det steger, klargøres grøntsagerne, som skylles først. Broccolistænglerne skæres i mindre stykker og spinaten hakkes fint. Forårsløgene snittes fint og hvidløget pilles og hakkes eller rives fint.

Parmesanen rives fint og persillen hakkes let.

Nu påbegyndes risottoen. I en mellemstor gryde ristes hvidløg i lidt olivenolie.

Når de har taget lidt farve, tilsættes risottorisene under omrøring. Tilsæt 1/3 del af hvidvinen og lad det små-simre i et par minutter ved middelhøj temperatur.

Tilsæt nu bouillonen og en anelse af vinen, lidt efter lidt (1-2 dl. af gangen) og rør rundt i risene, når det begynder at få en tynd rissengrøds konsistens, smager du på risene – og er de stadig hårde, tilsættes lidt mere bouillon.

Denne process gentager du et par gange, til risene er ved at være klar og til de ikke er hårde længere, men de må gerne være al dente.

Grunden til, at du ikke bare tilsætter alt bouillonen fra starten af, er at det ikke er sikkert, at du skal anvende alt væsken, og så undgår du nemlig også at risottoen kommer til at få en klistret grød-konsistens.

Når risene er færdigkogte – og risottoen har en let tyk konsisten, tilsættes kylling, grøntsagerne og 3/4 del af persillen.

Lad det små-simre i 4-5 minutter, hvor grøntsagerne lige kan falde lidt sammen, hvorefter parmesanen tilsættes.

Rør rundt, tag det af varmen og lad risottoen stå og trække i 5 minutters tid, under låg.

Server retten med frisk høvlet parmesan og resten af persillen.

Tip!
Du kan sagtens lave retten vegetarisk eller med fisk. Det er også SUPER lækkert! Se f.eks. grov risotto med svampe HER og risotto med kæmperejer HER.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*