Spicy nuddelwok med kæmperejer & cashewnødder

Wok er super nemt og hurtigt at lave. Derudover er det også en rigtig god måde at få masser af grøntsager ind i kosten på, samtidig med at du også kan servere fuldkornsnudler til – så retten stadigvæk er sund. 😀 Varier indholdet af grøntsager efter dine præferencer og efter hvornår grøntsagerne er i sæson..

Opskriften er til 4 personer

Klik for større version.

Ingredienser
250 g. (fuldkorns) æggenudler
250-300 g. kæmperejer
1 squash
2 gulerødder
250 g. friske champignoner
1 porre
1 løg
2 store fed hvidløg
1-2 tsk. chiliflager
2 tsk. tørret koriander
4 spk. soyasauce
2 spk. sesamolie
2 spk. fiskesauce
2 tsk. fjerkræ krydderi

Olivenolie til stegning
Cashewnødder til drys

Evt. friske krydderurter

Fremgangsmåde
Sæt vand over til kogning af nudlerne.

Imens skylles, ordnes og hakkes alle grøntsagerne.

Porrer, snittes i fine skiver, squash i tern, løget og hvidløg hakkes fint, champignoner ordnes for jord og skæres i både og gulerødder skæres i tynde strimler.

Kog nudlerne i vandet med lidt salt og olie.

Imens varmes wok panden op og chiliflagerne knuses i morteren.

På panden steges rejerne ved mellemhøj varme i olie, sammen med halvdelen af hvidløget og chilien i et par minutter. Tag dem af varmen og hæld dem i en skål.

Rør soya, sesamolie, fiskesauce og tørret koriander sammen.

Grøntsagerne svitses på skift i olie, til der ikke er flere, med lidt peber og de resterende krydderier, og/eller krydderier efter eget valg.

Når nudlerne er kogt dryppes de fri fra vand og svitses på panden med resten af hvidløget og marinaden, rør grundigt rundt så de bliver gennemvarme og marinaden er godt fordelt.

Tilsæt grøntsagerne og rejerne – smag det til og server med hakkede cashewnødder og frisk hakket krydderurter.

Tip!
I wokken kan du f.eks også anvende sugarsnaps, mini majs, bønnespirrer, og andre fine grøntsager. Du kan også godt anvende grove grøntsagstyper såsom fintsnittet kål.

I stedet for chiliflager kan du også anvende rød eller grøn karrypasta.

Bryder du dig ikke om skaldyr kan du anvende lidt kyllingebryst, skære det ud i mindre strimler og stege det på samme måde som rejerne – stadigvæk med chili og hvidløg.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*