Grønkålssalat med klementin & edamamebønner

Grønkål er en super lækker vintergrøntsag, der mætter rigtigt godt, da den er rig på kostfibre. Kombinationen af den lækre hjemmelavede pesto og den sprøde og grove grønkål er super god sammen med de søde klementiner. Server salaten til forskellige kødtyper, fisk eller vegetariske tilbehørsformer..

Opskriften er til 4 personer
Grønkålssalat med klementin og edamamebønner
Ingredienser
150 g. ribbet grønkål
4 spk. grøn pesto
1 dl. frø og kerner*
3 små klementiner
200 g. bælgede edamamebønner
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Start med skylle grønkålen grundigt. Rib det fri fra stokkene og hak det mellem-groft.

Imens resten af salaten klargøres, ristes kernerne på en varm pande, til de begynder at afgive en ‘poplyd’, som hvis det var popkorn.

De optøede edamamebønner skylles, dryppes fri for vand og røres sammen med grønkålen og pestoen.

Pil klementinerne, fordel dem i små stykker og skær dem over på midten.

Bland dem sammen med salaten, lidt havsalt, frisk kværnet peber, samt de ristede kerner.

Lad salaten stå og trække lidt i køleskabet, til det skal anvendes.

Tips
*Af frø og kerner anvendte jeg en blanding af græskarkerner, solsikkekerner og hørfrø.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*