Nem & lækker chokolademoussé

Denne opskrift er en af de nemmeste opskrifter jeg har prøvet, på chokolade moussé. Den er helt fantastisk, og selvom den er helt uden sukker smager den super godt og kan serveres til hvilken som helst anledning..

Opskriften er til 4-5 portioner
Chokolade mousse2
Ingredienser
180 g. god 70% chokolade
4 æggehvider
4 æggeblommer
2 dl. piskefløde
(evt. lidt økologisk appelsinskal/saft
lidt koncentreret kaffe, el. 1-2 spk. cognac).

Fremgangsmåde 
Chokoladen smeltes og afkøles lidt – æggehvider og fløde piskes stive i hver sin skål.

Æggeblommerne piskes én efter én i den smeltede chokolade – bland det forsigtigt med fløden og derefter de stiftpiskede æggehvider.

Smag evt. til med lidt koncentreret kaffe eller med lidt skal/saft af ½-1 hel øko appelsin.

Hæld moussé-blandingen i portionsglas eller i en stor skål. Dæk den til med husholdningsfilm og lad den sætte sig i 3-4 timer (gerne natten over).

Tips
Server moussen med lidt flødeskum på toppen og evt. lidt frisk frugt eller bær.

Den mørke chokolade kan med fordel også erstattes af hvid chokolade.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*