Hjemmelavet salatpizza med oksekød

Her har jeg udarbejdet en opskrift der er mit bud på en hjemmelavet salatpizza. Pizzaen er fremstillet med en lækker grov bund og helt uden anvendelse af de mange forskellige former for kebabkød man kan købe i supermarkederne til samme formål 😉 Pizzaen er til sidst toppet med en god creme fraiche dressing, der binder retten sammen, som man kender det fra en god salatpizza.

Opskriften er til 3-4 personer

Grov salatpizza med oksekød1

Klik for større version.

Ingredienser
1 portion grov pizzadej
350 g. hakket oksekød 3-6%
2 spk. sød chilisauce
2 fed hvidløg
Div. krydderier

2½ dl. hjemmelavet tomatsauce
ca. 150 g. revet ost
1/4 iceberg salathoved
1/4 agurk

Desuden
God creme fraiche dressing
evt. tomater og andet grønt

Fremgangsmåde
Start med at lave den grove pizzadej efter anvisning i opskriften.

Imens dejen hæver ristes kødet af i en varm gryde med lidt olivenolie.

Når det er begyndt at blive brunt tilsættes chilisaucen og forskellige tørrede krydderier efter eget valg.

Forvarm ovnen til 225 grader ved almindelig varme.

Pil og riv hvidløget fint og bland det sammen med den ristede hakkede oksekød. Smag det til med salt og peber.

Rul pizzadejen ud på et meldrysset bord, gør en bagepapirsbeklædt bradepande klar og læg dejen over på den.

Fordel tomatsaucen derpå og drys den revet ost på – ovenpå osten fordeles det hakkede oksekød.

Bag pizzaen til skorpen er sprød – i cirka 15-20 minutter.

Imens skylles den friske iceberg og snittes fint – gør det samme med agurken og hvis du vil have andre grøntsager på pizzaen.

Tag pizzaen ud af ovnen og lad den køle let af, så salaten ikke falder sammen så snart den kommer ovenpå pizzaen.

Fordel grøntsagerne ovenpå pizzaen, skær den ud og servér.

Tip!
Ovenpå pizzaen kan du tilsætte forskellige udskårede grøntsager efter smag.

I stedet for hakket oksekød kan du anvende hakket kyllingekød eller noget helt tredje.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*