Omelet med røget laks & spinat

Omelet kan være super lækkert, både at servere det som morgenmad og frokost. Det gode ved dem, ud over at de er fyldte med gode og mættende proteiner, er at du kan variere dem rent smagsmæssigt, i det uendelige. Både med dit favoritfyld, men også med hvad du lige kan finde i køleskabet. Her er mit bud på en omelet, hvor der indgår fisk og grøntsager..

Opskriften er til 1 stk.
Omelet med røget laks og spinat
Ingredienser
3 æg
½ dl. mælk
1-2 skiver røget laks
1 håndfuld frisk spinat
Salt og frisk kværnet peber

Desuden
Olie til stegning og evt.
grøntsager som tilbehør

Fremgangsmåde
Varm panden op med lidt olivenolie.

Pisk æggene med mælk samt salt og peber. Når panden er blevet rimelig varm, tilsættes æggemassen.

Imens omeletten bliver gylden på bagsiden, skylles spinaten og laksen skæres ud i mindre stykker.

Når æggemassen har sat sig, fordeles laksen og spinaten ovenpå, på den ene halvdel af omeletten.

Fold den anden halvdel hen over, og lad den stege i et par minutter, til den er helt bagt indeni.

Server omeletten med friske skiver at tomat og et lille drys havsalt.

Tips
Du kan i stedet for frisk spinat også anvende optøet spinat. Sørg dog for, at det bliver godt gennemvarmet.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*