Hjemmelavet Fish ‘n’ Chips: Med lækker øldej, ovnfritter & frisk tartaresauce

Fish n´chips kan være vildt lækkert, men det kan til gengæld også nemt ødelægges, hvis det er alt for fedt i det.. Denne opskrift, er en god kombi af flere forskellige opskrifter som jeg gennem tiden har brugt, og hvad der virkede for mig. Det der gør den klassiske engelske ret genial og lækker, er kombinationen af den lækre sprøde øldej, som fisken er pakket ind i, sammen med de ovnfritter jeg har holdt lidt mere fedtfattigt modsat alm. pomfritter – og så harmonerer det bare virkelig lækkert med den klassiske syrlige sauce Tartare med massere af friske urter.  Jeg serverede retten med en salat, for at friske den lidt tunge og fede ret op – men den kan sagtens serveres som den er 😉 ..

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version.

Ingredienser
4 stykker torskeloins
2 M/L æg
180 g. hvedemel
3 dl. mild øl
1 tsk. salt

1500-2000 g. mellemstore kartofler
Olivenolie og krydderier efter smag

Tartaresauce
1½ dl. god mayonnaise
1½ dl. 5-9% cremefraice
1½ tsk. dijonsennep
2 spk. citronsaft
3 spk. kapers
6 Cornichoner el. 1 stor drueagurk
1 alm lille bundt purløg
1 alm lille bundt dild
½ alm bundt persille
Friskkværnet peber

1 liter smagsneutral olie til friturestegning
Frisk citron til servering

Fremgangsmåde
Fordel torskefiletterne på en tallerken eller fad og krydr dem med salt og peber. Dæk dem over og lad dem trække i en halv times tid, imens resten af retten klargøres. Herefter duppes fisken tør med lidt køkkenrulle eller et rent viskestykke.

Imens klargøres saucen.

Bland cremefraiche med mayonnaisen, citronsaften, dijonsennep, finthakkede kapers og cornichoner, samt friskskyllet og finthakkede urter. Smag saucen til med frisk kværnet peber og sæt den på køl imens retten færdiggøres.

Kartoflerne skæres i rustikke både og hældes i en røreskål eller en mellemstor frysepose. Jeg tilsatte en anelse olivenolie samt tørret timian, oregano, salt og peber.

Bag dem midt i en forvarmet ovn, ved 200 graders almindelig varme i ca. 40-45 min. til de er gyldne og sprøde i kanten.

Imens de bager laves fisken færdig.
Æggene deles og blommer/hvider hældes i hver deres skål. Vær forsigtig, med at der udelukkende er hvider, og ingen blommerester i skålen med hvider, da det ellers bliver svært at få det stiftpisket.

Blommerne piskes sammen med hvedemelet og øllen, til der ikke er flere klumper tilbage.

I den anden røreskål piskes æggehviderne stive, hvorefter de stiftpiskede hvider forsigtigt blandes med æggeblomme-blandingen, til du har en ensartet, let og luftig masse.

Påbegynd at opvarme olien i en lille/mellem str. gryde. Prøv at time det, så  kartoflerne er ved at være færdigstegt, når du går i gang med fisken.

Fisken dyppes i dejen, dryppes let af og steges i den brandvarme olie, til de er gyldne. Steg 1-2 fiskestykker af gangen, alt efter hvilken størrelse gryde du benytter.

Server den varme fisk og ovnkartoflerne sammen med din sauce tartare, citronbåde og evt. en frisk salat eller råkost dertil.

Tip!
*Smagsneutral olie kan fx være en mild rapsolie, solsikke, – majs, – eller vindruekerneolie.

Du kan sagtens nøjes med at anvende 1 liter olie – så skal gryden blot være lidt mindre og du skal ligeledes stege en mindre portion kartofler af gangen, så de bliver stegt ordentligt.

Velbekomme. 

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*