Honningristet ‘rugbrødscrunch’

En sundere og anderledes måde at lave croutoner/crunch på. Det kan fx anvendes som topping til forskellige retter – Det kan være som alternativ for de klassiske kammerjunkere, på koldskålen, eller noget helt andet..

Opskriften er til 300 g. crunch

Honningristet rucbrødscrunch Ingredienser
300 g. fuldkornsrugbrød
3 spk. olivenolie
4 spk. honning (gerne akacie)
Fint salt

Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme.

Skær rugbrødet ud i små tern.

I en røreskål blandes honningen og olivenolien, rør det forsigtigt sammen med rugbrødet, så alt rugbrødet er dækket.

Drys med fint salt over crunchen.

På en bagepapirsbeklædt bradepande fordeles rugbrødet og fordeles godt på pladen.

Bag crunchen i ovnen i 15-20 min. alt efter hvordan din ovn varmer. Vend hele tiden crunchen, så de bliver bagt på alle sider.

Når crunchen begynder at få en mørkere farve, og få en hårdere konsistens, tages de ud af ovnen og afkøles på bagepapiret, på en bagerist.

Server.

Tips
Rugbrøds crunchen/croutonnerne kan med fordel anvendes som erstatning for müsli, ovenpå tykmælk med akaciehonning og friske bær.

Det mætter godt, samtidig med at det også smager super godt, fordi crunchen er sød, på samme måde som almindelig müsli også kan være.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*