Super sprøde, let saltede og utroligt velsmagende. Dette beskriver meget godt disse mandler, som er super lækre, som toppings i forskellige salater, på en god suppe eller som en sundere snack, f.eks. serveret med forskelligt gnavegrønt og/eller frugt 😀 ..
Opskriften er til 1 lille portion
Ingredienser
100 g. mandler
0,75 dl. god soya sauce
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen ved 200 graders almindelig varme.
Rist mandlerne på en varm pande, til de tager lidt farve.
Tilsæt soya saucen, rør rundt i mandlerne eller ryst panden en anelse, så soyaen fordeler sig.
Når soyaen er fordampet og har sat sig på mandlerne, fordeles de på et stykke bagepapir, som lægges på en rist, midt i den forvarmede ovn i 10-15 minutter, eller til de ikke længere er fugtige og er blevet godt sprøde.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, før de anvendes. Opbevar dem i en ilttæt beholder, til de skal anvendes.
Tip!
Prøv også denne metode, på andre nødder, frø eller kerner. Eksempelvis afskallede hasselnødder, græskarkerner eller lignende.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind