En tapasklassiker: Gambas al Ajillo – tigerrejer i hvidløg

Det hér, er én af de klassiske retter jeg er vokset op med, da vi boede i Spanien. Det var altid én af de retter som de havde på de lokale restauranter eller på tapasstederne. Ja, det var før, at tapas blev en ‘ting’, her i Danmark. Retter som denne, er simpelthen såååå lækkert at sidde med ved tapasbordet og dyppe brødet i den lækre hvidløgs/smør blanding, hvadend det serveres som en del af et tapasbord, eller som en let forret 😛 JA! det er en fed ret, derfor serverer man den typisk også som et lille lunt indslag til tapasen, sammen med en masse andet 😀 ..

Opskriften er til 4 portioner

Klik for større version

Ingredienser
400 g. rå tigerrejer med skal
8-10 mellemstore fed hvidløg
80 g. rigtig smør
1 dl. god olivenolie
1 stort bundt persille
Frisk chili eller tørrede chiliflager
Salt og friskkværnet peber

Tilbehør
Friske citronskiver
Godt brød
Evt. lidt aioli

Fremgangsmåde
Start med at rense og pille rejerne, hvor begge tarme fjernes. Skyl dem efter og læg dem evt. på et rent viskestykke.

Forvarm ovnen til 200 graders almindelig varmluft.

Pil og skyl hvidløgsfedene og snit dem i skiver. Bland hvidløget med smør, olie, salt og friskkværnet peber i en lille gryde og lun det, til smørret er smeltet. Dertil tilsættes friskhakket chili eller tørret i flager, efter smag og temprement.

Imens det luner, skylles persillen grundigt og hakkes fint. Tilsæt 2/3 del af det det til smørblandingen til sidst, lige før det tages af varmen.

Rejerne hældes i et støbejernsfad eller pande og overhældes med den lune hvidløgs/smør blanding. Bag rejerne i den varme ovn i ca. 8-10 minutter, til rejerne har skiftet farve. Tag det ud af varmen og drys det med det resterende persille.

Retten serveres rygende varm ved bordet, sammen med friske citronskiver til rejerne, samt med noget rigtig godt brød til, som man fælles sidder og dypper i den lune hvidløgsolie.

Tip!
Nogle vælger også at servere en god aioli til, som fx kan smørres på brødet – hvis man ikke er til, at sidde og dyppe brødet direkte i smørblandingen.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – Instagram HER – og Bloglovin’ HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*