Italiensk Foccacia med rosmarin & havsalt

Dette italienske brød med havsaltflager og frisk rosmarin, er en opskrift af Blomsterberg, som jeg har ændtet lidt i. Brødet har mange formål, det kan bl.a. bruges som suppebrød, som sandwichbrød og meget andet. Det er super lækkert både i smagen, fugtigheden som det får og ikke mindst smagen. Gå ikke på kompromis med æltetiden, den er særlig vigtig for at brødet får sin seje konsistens, som italiensk brød i min optik bare skal have 😉 ..

Opskriften er til 1 brød á 30×20 cm.

Foccacia brød med rosmarin

Klik for større version.

Ingredienser
25 g. gær
½ liter lunken vand
150 g. almindelig hvedemel
200 g. groft italiensk fuldkornshvedemel
300 g. italiensk hvedemel (tipo 0 eller 00)
1 1/4 spk. flagesalt

Desuden
½ dl. god olivenolie
1-2 store stilke frisk rosmarin*
1 spk. flagesalt

Fremgangsmåde
Smuldr gæren ud i en røreskål til en køkkenmaskine. Tilsæt de øvrige ingredienser.

Ælt dejen i det mest langsomme tempo muligt, i 25 minutter.

Det er vigtigt at det går så langsomt, da det er med til at gøre at dejen får en god elastisk struktur og at den kan bære sig selv, selvom den er meget lind i konsistensen.

Når maskinen har kørt i den fulde tid tages dejkrogen af og dejen får lov til at trække utildækket i røreskålen, i 30 min.

Smør bageformen el. bradepanden (30×20 cm.) med lidt olie eller beklæd den med bagepapir, også op af kanterne.

Hæld den meget bløde dej ned i formen – lad den flyde godt ud til alle kanter. Hjælp den evt. lidt på vej, men rør helst ikke for meget ved den. Lad dejen efterhæve i yderligere 30 minutter.

Begynd at forvarme ovnen til 220 grader.

Hæld olivenolien ud over dejen, og fordel det ud over hele dejens overflade. Tryk langsomt dybe huller ned i dejen, med god mellemrum mellem hullerne.

Drys flagesalten ud over dejen og evt. de friske plukkede krydderurter eller de tørrede. Sæt brødet ind i ovnen fortsat ved de 220 grader.

I ovnens bund hælder du meget hurtigt ½ dl. vand og ovnlågen lukkes hurtigt.

Dette gør at brødet får lidt ekstra fugtighed og bidrager til at brødets skorpe bliver ekstra god.

Har du en funktion til din ovn, hvor du kan tilføje fugt, gør du selvfølgelig bare det.

Bag brødet i 25-35 min. – til brødet er blevet lysebrunt, tag det ud af formen, bank i bunden af brødet og hvis det lyder hult når du banker på det, er er det færdigt.

Server brødet når det er kølet let af.

Tip!
* I stedet for friske krydderurter, kan du enten helt undlade dem, og nøjes med den gode flagesalt, eller anvende lidt tørrede krydderurter.

Det er vigtigt at du ikke går på kompromis med at anvende den billige grove salt – flagesalten giver brødet en helt særlig smag, og kan ofte findes på tilbud i netto fx “Maldon Sea Salt”.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*