Nuddelsalat med forårsgrøntsager i peanutdressing

En nem og lækker ret, hvor der kan tilsættes forskellige typer af grøntsager eller forskellige kødtyper, fisk, fjerkræ eller en form for vegetarisk tilbehør. Original-opskriften er udarbejdet af den dygtige kogebogsforfatter, Nigella Lawson – og den er SÅ lækker 😉 ..

Opskriften er til 3-4 personer

Peanut sesam nuddelret

Klik for større version.

Ingredienser
1 spk. sesamolie
1 spk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 spk. soyasauce
100 g. peanutbutter
2 spk. citronsaft

150 g. sukkerærter
150 g. bønnespirer
1 rød peberfrugt
3 forårsløg
1 pk. æggenudler
1 lille bundt frisk persille
2 spk. ristet sesamfrø

Fremgangsmåde
Start med at koge nudlerne, efter anvisning på pakningen.

På en lille pande ristes sesamfrøene, ved middelvarme, til de får en gylden farve, og begynder at afgive duft.

Imens nudlerne tages af varmen, og køler af i koldt vand, blandes marinaden til nudlerne.

Start med at pille og rive hvidløget, bland det med olivenolie, peanutbutter, sesamolie, soyasauce og citronsaft.

Bland det hele, til en ensartet masse.

Bland nudlerne og ‘marinaden’ grundigt, til der ikke er klumper af marinade tilbage.

Skyl grøntsagerne og snit forårsløg, sukkerærter og peberfrugt. Derefter skylles og hakkes persillen.

Bland alle grøntsager og krydderurter med nudlerne.

Sæt evt. retten på køl og server.

Tip!
Retten kan varieres med sæsonens forskellige grøntsager – og så smager det super godt med sprødstegt kylling til.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*