Hvad kan de forskellige tilberedningsmetoder?

Det kan være svært at finde rundt i alle de mange tilberedningsmetoder, der findes. Hvordan ved man lige hvilken tilberedningmetode, der er bedst for den givne råvare? Det er der ikke ret mange der har fuldstændigt styr på. Læs her hvordan du nemt kan overskue hvad de enkelte metoder går ud på og eksempler på, hvilke tilberedningsmetoder man kan anvende til forskellige råvarer..

Asparges - blancheringBlanchering
En blanchering er kort sagt, bare et hurtigt opkog, der gør at grøntsagerne bevarer vitaminer, mineraler, sprødhed, farve og smag.

Sådan gør du
Bring en gryde i kog med letsaltet vand i. Det er meget vigtigt at den bulderkoger. Grøntsagerne skal sænkes i vandet – de skal være dækket af vand.

Så snart vandet koger igen, skal grøntsagerne op fra gryden, og vandet hældes fra.
Hæld derefter iskoldt vand eller ‘rigtigt’ isvand over grøntsagerne, så tilberedningen hurtigt standses.

Skal grøntsagerne fryses ned, er blanchering en særlig velegnet tilberedningsmetode til formålet. Grøntsager som fx asparges, ærter, porrer, friske bønner, forårsløg mm. er særligt velegnet til denne tilberedningsmetode.

Sautering
En sautering er faktisk bare et andet ord for en lynhurtig stegning, der typisk sker i en varm wok eller på en pande.

PeberfrugtSådan gør du
Ved en sautering af fx grøntsager, tager de faktisk ikke særlig meget farve ved tilberedning, men beholder derimod både på sprødheden, saft og bid.

Ved en sautering skal wokken/panden varmes godt op med noget olie der er velegnet til formålet. Når olien er godt varm, tilsættes grøntsagerne, hvor der konstant røres rundt så de blot bliver gyldne og ikke brune. En sautering sker over kort tid, men ved høj varme.

Har du mange forskellige grøntsager til din wok, kan det være en rigtig god idé at gøre det af flere omgange, så grøntsagerne ikke klasker sammen, bliver bløde og nærmest begynder at ‘koge’.

Grøntsager der er særligt egnet til denne metode er f.eks kødtyper, der ikke kræver lang tilberedning (kylling, kalkun, oksekød mm.) samt forskellige kåltyper, peberfrugter, gulerødder, squash, tomater og mange flere.

Grill
Grill kender du fra om sommeren, hvor alle nærmest griller – og helst også forskellige ting hver dag. Du kan eksempelvis grille på en gasgrill, en grillpande, og naturligvis på en helt almindelig kulgrill. Maden som du griller, får en helt særlig lækker smag, som gør at nærmest alt du griller smager hundrede gange bedre, end hvis du tilberedte det i køkkenet indendørs.

Når du griller, er det vigtigt, som du sikkert allerede ved, at kullene er klar før du begynder at tilberede maden på grillen; det vil sige, at kullene er grå og ikke ryger. Ligesom at du helst heller aldrig skal begynde at stege på en stegepande, før at den er ordentligt varm.

Sådan gør du
ananas grillNår du vælger at tilberede friske grøntsager og frugt på grillen, vil tilberedningen gå forholdsvis hurtigt – så det er vigtigt at du har god tid, og ikke bare går fra det, da det som ofte også skal vendes en del gange, under tilberedningen.

Steger du kød, skal det steges næsten ligeså lang tid, som på en stegepande, eller grillpande. Men med grøntsager, varierer det lidt. Grove grøntsager (f.eks rodfrugter), skal have lidt længere tid, end de fine og mere vandholdige grøntsager (f.eks asparges, forårsløg).

På grillen – kan du stege mange forskellige ting, og ofte kan du også gøre det langt mere fedtfattigt, end hvis du steger det på en almindelig stegepande.

Du ved helt sikkert godt, allerede alle de forskellige typer kød, som du du kan tilberede på grill – så derfor får du herunder idéer til hvad du ellers kan tilberede på grillen, ud over kød, og de tidligere nævnte grøntsager.

Det kan f.eks være hele majskolber, hele tomater, squash, (courgetter), frisk ananas, bananer med skræl serveret med lidt hjemmelavet vaniljeis og chokoladesauce (super lækkert!). Derudover kan du tilberede hele Mozerellastykker, forskelligt brød og meget andet.

Kogning
Kogning sker i en gryde, og det er meget forskelligt, hvor lang tid de forskelligt ting skal koge. Men det fælles træk, er at råvarerne koges i letsaltet vand, f.eks med en smule olie eller smør.

Sådan gør du
Bring en gryde i kog, hvor der helst ikke er mere vand i, end højst nødvendigt. Koger du grøntsager, behøver de ikke at være dækket helt af vand, så længe at du bare anvender et tæt låg.

Ved ikke at anvende for meget vand, desto mere smag og vitaminer bevarer du ved kogningen – dog skal du heller ikke koge gryden tør selvfølgelig.
grøntsager
Når vi snakker kød, gælder det lidt samme princip, vær dog opmærksom på, at der altid er vand nok. Vandet fra tilberedningen, kan koges ned og anvendes til sauce, når det er blevet koncentreret i smagen.

Ofte koges kød fordi det er et stykke kød, hvor der er meget bindevæv i, så det skal opløses ved tilberedningen, og det dermed kan blive lækkert mørt.

De klassiske ting at koge er jo råvarer som ris, pasta, kød og forskellige typer grøntsager.

Men derudover, kan du også koge frugt og bær til frugtsauce, grød og kompot – og grøntsager kan du også koge det til grøntsagsmos, puré, eller bare koge det, til det stadigvæk er al dente (med bid i).

Dampning
Dampning kan godt ses, som værende en tilberedningsmetode, der minder lidt om ‘blanchering’. Nogle ovne kan dampe, og det kan være super lækkert at anvende f.eks til grøntsager, da det også er en tilbredningsmetode, hvor vitaminer og mineraler bevares, i modsætning til f.eks kogning.

risSådan gør du
I en tilpas stor gryde hældes der et par centimenter vand i, der bringes i kog. En dampindsats eller en si, sænkes ned over vandet og et låg ligges på, til f.eks grøntsagerne er tilpas tilberedte.

De grøntsager som du normalt koger, kan også dampes – og har du en ovn, der kan dampe kan du også tilberede ris, bulgur, couscous og ligende deri.

Stegning
Som tidligere nævnt, handler denne tilberedningsmetode meget om, at du anvender nok varme, og ikke tilbereder for meget på panden af gangen, så fødevarerne ikke begynder at ‘koge’ ved tilberedningen.

Sådan gør du
Når panden er godt varm, tilsættes fedtstoffet i form af olie eller smør – og når fedtstoffet ligeledes er blevet varmt, tilsættes de fødevarer som du vil tilberede.

kø
Hele meningen med stegningen, er at f.eks en bøf eller et stykke fisk får den lækre og smagfulde stegeflade. Derfor skal du ikke vende kødet eller grøntsagerne hele tiden – i hvertfald ikke før, at råvarerne først har taget farve.

Af fødevarer som du kan stege, er stort set alle typer kød, fisk, og det samme gælder med grøntsager.

Share

Speak Your Mind

*