Små luftige brunchpandekager med citron & vaniljeprikker

Disse friske, lette og luftige pandekager er super lækre og sommerlige. Jeg serverede dem selv med friske bær og en god ahornssirup. Men jeg har ingen problemer med at forestille mig, at de også ville smage godt med lidt hakket mørk chokolade og frisk frugt eller bær 😀 ..

Pandekager med citron og vanilje

Klik for større version.

Opskriften er til 12 stk.

Ingredienser
75 g. (rigtig) smør
250 g. hvedemel
75 g. rørsukker
1 vaniljestang el. 2 tsk. vaniljesukker
3 tsk. bagepulver
1/4 tsk. havsalt
4 dl. (mini) mælk
2 æg
Skallen af 2 øko citroner

Desuden
Smør til stegning

Fremgangsmåde
Afvej alle ingredienserne. Alle de tørre ingredienser blandes i en røreskål – inklusiv vaniljesukkeret eller indholdet af en vaniljestang, som er most sammen med en anelse sukker, så vaniljekornene skilles.

Skyl citronerne og riv skallen fint – uden at få for meget af det hvide med. Bland skallen sammen med de tørre ingredienser.

Smelt smørret i en kasserolle. Hæld den smeltede smør, æg og mælk sammen med de tørre ingredienser og pisk det hele til det har en ensartet konsistens, med en håndmikser.

Sørg for, at der ikke er mel klumper i dejen.

Varm en teflonpande eller en blinispande op over middel varme. Tilsæt lidt smør og steg 4 pandekager af gangen.

Alt efter om du steger dem på en almindelig pande eller på blinispanden, vil du få 12-18 små brunchpandekager ud af portionen. De bliver lidt mindre, hvis de steges på blinispanden.

Sørg for, at de ikke får for meget varme og server dem lune.

Tip!
Jeg anvender altid økologiske citrusfrugter, hvis jeg skal bruge skrallen, da det netop er dér, at alle giftresterne sidder i de konventionelle frugter.

I stedet for citron, kan du også anvende friskrevet øko appelsinskal.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*