Nøddeknækbrød med kanel

Disse knækbrød er helt uden tilsætning af mel (gluten), og er derfor primært lavet på nødder, kerner og krydderier. Knækbrødene kan anvendes som et sundere alternativ til chips, kiks og andre mindre sunde fødevarer. Server knækbrødene til en humus, eller en god guacamole..

nødde og kerne knækbrød

Klik for større version.

Opskriften er til 8-10 stk.

Ingredienser
50 g. mandler
50 g. valnødder
50 g. hasselnødder
4 spk. hele græskarkerner
2 spk. sesamfrø
2½ spk. olie
1 æg
1 1/4 tsk. stødt kanel
3/4 tsk. stødt nellike
1/4 tsk. havsalt

Fremgangsmåde
Start med at hakke nødderne meget fint med en brødkniv.

Forvarm ovnen til 150 grader, ved almindelig varme.

Bland nødderne sammen med de øvrige ingredienser, og fordel massen på et stykke bagepapir, der passer til bradepanden.

Læg et stykke bagepapir ovenpå knækbrødsmassen, og rul det ud med en kagerulle – på den måde undgår du at dejen sidder fast på kagerullen, og det er meget nemmere at have med at gøre.

Med en pizzaskærer inddeles dejen i små knækbrødsstykker og det nederste stykke bagepapir, hvor dejen er på, ligges i ovnen.

Bag dem i 20-25 minutter, og lad dem derefter køle af i 2-3 minutter, på den varme bradepande.

Fjern knækbrødsstykkerne fra bradepanden og lad dem køle af på en bagerist.

Server dem, når de er helt afkølede.

Tip!
Du behøver nødvendigvis ikke anvende tre forskellige slags nødder. Det fungerer ligeså godt, blot ved at anvende én slags.

Under bagningen vil knækbrødet få en lidt mørkere farve, end helt almindelige hjemmelavede knækbrød har – det er der intet galt i, det er fordi opskriften ikke indeholder nogen form for gluten.

Der sker heller ikke noget ved at du under bagningen, vil kunne se at olien fra dejen ligesom gør at dejen “steger” inde i ovnen, det er det der gør at de bliver super sprøde og lækre – og det forsvinder igen så snart at knækbrødene er færdigbagte.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*