Marcipan & nougat konfekt med chokoladeovertræk

Hjemmelavet konfekt og hyggen omkring det, er for mig en stor del af julen 😀 Det gode ved konfekt er dens gode smag, men også at selve smagen kan varieres på så mange måder. Dette er opskriften på den helt klassiske konfekt, på den måde, kan du selv variere den som du bedst kan lide den..

Opskriften er til ca. 30 stk.

Chokoladekonfekt1

Klik for større version.

Ingredienser
150 g. 70% chokolade af god kvalitet
200 g. rå marcipan
100 g. blød nougat

Desuden
Gulddstøv, rå kakaonibs,
eller andet pynt

Fremgangsmåde
Start med at klargøre alle ingredienserne samt de redskaber, som du skal bruge.

Skær marcipanen ud i passende stykker og gør det samme med nougaten. Nougaten skal cirka være halv størrelse af marcipanmassen.

Rul marcipanen omkring nougaten, så de alle sammen har samme form.

Når du er færdig med det, skal du starte med at temperere chokoladen.

Smelt cirka halvdelen af den mørke chokolade over et vandbad, når det er smeltet, tages den af varmen, den resterende chokolade tilsættes og røres rundt til den også er helt smeltet.

Vend konfekten i chokoladen, skrab det overskydende chokolade af, før de ligges på et fad eller en tallerken, der er overtrukket med husholdningsfilm eller bagepapir.

Drys pynten over konfekten og sæt det på køl, til det er størknet helt.

Derefter opbevares konfekten i en iltttæt bøtte, hvor de opbevares, til de skal anvendes.

Tip!
Du kan også tilsætte en lille smule af en kraftigt smagende marmelade, sammen med marcipanen, der rulles omkring. Det er anderledes og smager rigtigt godt.

Du kan også blot lave marcipankugler, med chokoladeovertræk, hvor marcipanen er rørt med økologisk appelsinskal. Det giver en frisk og lækker smag, der smagsmæssigt er noget anderledes end den klassiske konfekt.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*