Knækbrød med hele frø & kerner

Dette er en af de bedste opskrifter på knækbrød, som jeg har prøvet, og som nemt kan varieres smagsmæssigt, ved at erstatte nogle af de angivet frø og kerner med andre slags 😀 Du får et super lækkert slutprodukt ud af det, som kan egne sig både som en del af et morgenmåltid, som et mellemmåltid eller blot som en snack..

Opskriften er til 15-20 stk.

Knækbrød med hele frø og kerner

Klik for større version.

Ingredienser
1 dl. havregryn
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkekerner
2 dl. speltmel
2 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. fint salt (u. top)
1 dl. smagsneutral olie*
ca. 1 dl. vand

Fremgangsmåde
Start med at male halvdelen af den samlede mængde frø og kerner. På denne måde får du nemlig langt mere ud af dine kerner, i form af de sunde fedtstoffer, som de indeholder.

Bland alle de tørre ingredienser, tilsæt derefter olie og vand.

Det kan godt være, at du skal anvende en smule mere vand, end der er angivet i opskriften – det varierer meget.

Rul dejen tyndt ud på bagepapir, fordel et stykke bagepapir over, der er af samme størrelse og rul nu dejen ud.

Fjern det øverste lag og skær dejen i passende stykker.

Bag dem ved 200 graders almindelig varme, i ca. 15-20 min.

Bagetiden varierer også lidt, alt efter hvor tykke du har lavet dem og hvordan din ovn den bager.

Det er vigtigt at de bliver bagt nok – det må gerne være lidt lysebrune i kanten og i bunden.

Lad dem køle af på en bagerist og server dem afkølede.

Server dem fx som et alternativ, til en sund snack, med lidt hjemmelavet hummus, guacamole, bananskiver, lidt friskost eller bare som de er.

Tip!
*Med ‘smagsneutral olie’ menes der; solsikke, majs eller vindruekerneolie. Opbevar helst knækbrødene i et ilttæt beholder.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*