Svampede gulerodsboller med æble og solsikkekerner

Svampede, lette og super gode – det betegner meget godt, disse boller. 😀 De er nemme at lave, og så holder de sig friske i et par dage, hvis man fx bager dem til morgenmaden i weekenden. ..

Opskriften er til 12 boller

Gulerods æble boller1

Klik for større version.

Ingredienser
2 dl. koldt vand
½ dl. skyr el. lign. mælkeprodukt
1 dl. varmt vand
25 g. gær
2 tsk. havsalt
3 store gulerødder
1 æble
50 g. solsikkekerner
2 spk. (koldtpresset) olivenolie
100 g. havregryn
150 g. grahamsmel
ca. 450 g. hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at røre det kolde vand og skyren sammen. Deri smuldrer du gæren og saltet tilsættes.

Tilsæt nu det varme vand, under omrøring.

Riv gulerødderne og æblet groft. Bland dette, sammen med solsikkekerner, olie, havregryn og den grove mel.

Rør grundigt sammen med skyr-blandingen, til du har en ensartet masse.

Nu tilsættes hvedemelet lidt efter lidt, til du har en fugtig, men ikke klæ dej. Ælt den grundigt – gerne med en køkkenmaskine.

Lad den stå og hæve i 1 times tid, et lunt sted.

Slå dejen ned på et meldrysset bord, form dejen til 12 lige store boller og fordel dem på 2 bagepapirs beklædte bradepander.

Lad dem hæve tildækket, med et rent klæde i 30 minutter.

Bag dem midt i en forvarmet ovn, ved 180 graders almindelig varme – i 15-20 minutter, eller til de lyder hule, når du banker i bunden på dem.

Nyd dem lune og nybagte 🙂

Tip!
Du kan erstatte halvdelen af gulerodsmængden med squash, hvis du synes det bliver lidt kedeligt, kun med gulerod.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*