Syltede rødbeder

Rødbeder kan tilberedes på hundredevis af forskellige måder – dette er blot én måde, man kan udnytte den sunde råvare på. Syltning er en lidt ældre konserveringsmetode, der får råvarerne til at holde i længere tid, og forbindes derfor også i sammenhæng med klassiske danske retter. Server den som en slags tilbehør, hvad enten det er til en hel ret, eller som pynt/smagsgiver, på en rugbrødsmad..

Opskriften er til 2 store glas

Ingredienser
1200 g. rå rødbeder
Syltede rødbeder1 lille håndfuld laurbærblade
1 spk. hele peberkorn
½ spk. havsalt

4 dl. lagereddike
8 dl. vand
10-12 spk. rørsukker
4-6 laurbærblade
Salt og frisk kværnet peber

Desuden
Skoldede sylteglas og
evt. atamon til konservering.

Fremgangsmåde
Start med at skylle rødbederne og skrub dem rene for jord.

Lig dem i en gryde og dæk dem med vand. Tilføj laurbærblade, de hele peberkorn og havsalten. Bring gryden i kog, og tag dem først af varmen, når de er blevet møre.

Imens laves eddike-lagen. Bland eddike sammen med sukker, salt og peber, og bring det i kog.

Imens tages de færdigkogte rødbeder af varmen, kogevandet hældes fra, og koldt vand hældes over dem.

Når de er blevet lidt mindre varme, ‘gnubbes’ skrællen af dem og de skæres i passende skiver.

Når eddike-lagen er nået kogepunktet, tages det af varmen. Smag på, om du synes, at det har den perfekte balance mellem syre og sødme – og smag det evt. til igen.

Skold de sylteglas, som du vil anvende og tilsæt evt. en smule atamon, for at forlænge holdbarheden – alt efter hvornår de skal anvendes.

Vandet hældes fra de skoldede glas, og rødbederne fordeles deri. Hæld eddikelagen over dem og tilsæt et par laurbærblade.

Luk glasset med det samme, for at undgå dannelse af mikroorganismer, lad dem stå og køle af, og sæt dem derefter på køl.

Tips
Syltede rødbeder anvendes ofte såvel på pålægsmadder, som det er serveret til klassisk dansk mad.

Det smager super godt, og det tilfører retten den syre/sødme, som det evt. måtte mangle.

Velbekomme.

Bogmærk

Skriv en kommentar

*