Salater, hvori der indgår forskellige former for kerner, som her, quinoa eller lignende, er et hit herhjemme for tiden. Det er både en slags 2-i-1 model, så du undgår både at lave en stivelsesholdig tilbehørsform, og så grønt i samme ret. Derudover, er det nemt at lave og passer til mange former for kød eller vegetariske tilbehørsformer – bonus! 😉
Opskriften er til 4-5 portioner
Ingredienser
2 dl. perlebyg
Vand og salt til kogning
125 g. græsk fetaost
3 spk. hakkede soltørrede tomater
½ stort bundt broccoli
1 bt. forårsløg
125 g. brune markchampignoner
1 lille bundt dild
Fremgangsmåde
Start med at koge perlebyggene efter anvisning på posen. Jeg skyllede mine perlebyg og kogte dem i rigeligt letsaltet vand i 15-20 minutter, til de stadigvæk havde bid.
Imens klargør du de resterende ingredienser og grøntsagerne skylles grundigt og afdryppes godt for vand.
De soltørrede tomater hakkes, broccolien skæres i små mundrette buketter, forårsløgene skæres i helt fine stykker og champignonerne samt dild hakkes fint.
Smuldr eller skær fetaen i små stykker.
Når kernerne er kogt, skyllet under koldt vand, afdryppet og afkølet, blandes de med de resterende ingredienser.
Server det med det samme, fx til noget lyst kød. Det kan fx være kalkun, fisk eller kylling.
Tip!
Salaten smager også super lækkert dagen efter, fx som tilbehør til en anden ret, end dagen før, som en del af frokosten, på madpakken eller i en helt tredje sammenhæng.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind