Retro appelsinfromage – cremet, let & smagfuld

Der findes rigtigt mange forskellige fortolkninger af denne dessert – både i citron og appelsinvarianten. 😉 Se citronfromage HER. For mig handler det om at det skal være, nemt, simpelt og ikke mindst lækkert, og derfor valgte jeg at bruge denne opskrift, som jeg har fra min tidligere uddannelse, hvor jeg var i lærer, et helt fantastisk sted. Derfor har jeg valgt at udgive den på bloggen, at det er en stærkt undervurderet dessert, som man helt klart burde lade komme frem igen 😉 

Appelsinfromage

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser:
4 alm. gelatine blade
4 pasteuriserede æggeblommer
50 g. flormelis
1 dl. piskefløde
3 pasteuriseret æggehvider
0,75 dl. saft (og skal) af øko appelsiner

Desuden
Høvlet mørk chokolade og/eller andet pynt

Fremgangsmåde
Start med at lægge gelatinebladene i blød i koldt vand. Sørg for at de ikke samler sig i en klump, men at bladene bliver skilt ad.

I en røreskål piskes æggeblommerne til en skummende æggesnaps, sammen med flormelisen.

Skyl appelsinen og riv skallen fint, pres derefter saften ud af den. Nu blandes appelsinskallen med æggesnapsen.

I en anden røreskål piskes fløden til stift flødeskum, og en i en tredje skål piskes æggehviderne helt stive.

Smelt gelatinen over vandbad. Så snart at den er helt smeltet, og der ikke er flere klumper tilbage, blandes den med appelsinsaften under omrøring.

Hæld blandingen igennem en sigte og bland det med æggesnapsen under konstant piskning.

I æggesnapsen blandes piskefløden hurtigt og derefter tilsættes de stiftpiskede æggehvider, under omrøring.

Når du har en ensartet masse, uden klumper hældes fromagemassen på glas, i en stor skål eller lignende.

Dæk fromagen til med husholdningsfilm og sæt det koldt i 3-5 timer, og gerne natten over.

Pynt desserten af, før servering.

Tip!
I stedet for almindelig appelsin, kan du også anvende blodappelsin eller blendede bær, hvis det skal være lidt anderledes.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*