Hjemmelavet blåbærsirup med vanilje

Denne blåbærsirup er virkelig nem at lave, og så klæder både pandekager og cheesecake virkelig godt – samtidig med, er det bare noget helt særligt, når man selv lige har lavet sine sirupper eller marmelader 😉 

Klik for større version.

Portionen giver cirka 4-5 dl.

Ingredienser
225 g. frosne eller friske blåbær
180g. rørsukker
Kornene fra 1 vaniljestang

Fremgangsmåde
Varm en tykbundet gryde op ved middel varme.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og mos det sammen med lidt af sukkeret.
Hæld bær, sukker og vanilje i gryden og rør grundigt rundt.

Lad siruppen små-simre til sukkeret er opløst og den har den ønskede konsistens.
Sørg for at siruppen ikke koger for meget/for længe, da blåbærene hurtigt kan smatte ud.

Lad siruppen køle af og hæld det derefter i et skoldet glas med tætlukket låg.

Tip!
Server siruppen til en hjemmelavet cheesecake eller nogle hjemmelavet pandekager. Alt afhængig af hvor tyk siruppen bliver, kan den også bruges som pynt ovenpå forskellige slags ost, i stedet for marmelade.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*