Tortillaruller med pesto & parmaskinke

En nem, hurtig og lækker måde, at servere tortillaruller på. De kan både serveres i små hapsere, som sundere snacks, som en del af madpakken eller som appetizere 😀 Det er også en ‘ret’, der er nem at variere, f.eks ved at anvende kylling, kalkun, varmrøget laks eller noget helt andet..

Opskriften er til 4 hele ruller

Tortillaruller med pesto og parmaskinke

Klik for større version.

Ingredienser
4 fuldkornstortilla pandekager
ca. 4 spk. grøn pesto
8 skiver italiensk parmaskinke
2 store hånfulde ruccola el. babyleaves
2 hele mozzarella ‘kugler’

Desuden
Soltørrede tomater
Andre grøntsager
Indpakning til servering

Fremgangsmåde
Start med at skylle grøntsagerne og lad salaten dryppe godt af for vand.

Fordel nu pestoen ligeligt på tortilla pandekagerne og fordel derefter parmaskinken ovenpå, efterfulgt af den skyllede salat.

Mozzarellaen og de soltørrede tomater skæres ud og fordeles på pandekagerne.

Rul dem sammen og pak dem ind, eksempelvis i noget madpapir, så de er nemmere at spise, f.eks i madpakken.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*