Broccolisalat med friske blåbær

Ofte kræver det mange forskellige ingredienser at tilberede en lækker salat. Men det behøver ikke nødvendigvis være besværligt, for at være lækkert 😀 Denne salat er hurtig og nem at lave, samtidig med at det er få råvarer der skal købes ind, for at tilberede retten..

Opskriften er til 2-3 personer

Lynhurtig broccolisalat med blåbær1

Klik for større version.

Ingredienser
1 broccolihoved
1 stor gulerod
65 g. friske blåbær
2 spk. akaciehonning
1 spk. olivenolie
1 spk. sennep
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle grøntsagerne.

Skræl guleroden og skær den i tynde stave. Broccolien skæres i mundrette bidder.

Rør en dressing af honning, olie, sennep, salt og peber. Smag den til.

Vend grøntsagerne i dressingen og halvdelen af blåbærene.

Hæld salaten på et fad, eller en pæn tallerken – drys de sidste blåbær hen over og servér.

Tip!
Salaten kan serveres som en del af en buffet, som en let tilbehørsform til aftensmaden, fx serveret til forskelligt kød, fjerkræ, fisk eller en form for vegetarisk tilbehør.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*