Lækre chokolade brownie med nødder

Brownies smager ikke kun super godt, men er også ret nemt at lave selv! 😉 De kan indeholde forskellige hakkede nødder, laves i en ‘blondie’ variant (se HER), hvor kagen er lys i stedet for mørk, og kan serveres med mange forskellige tilbehørsformer. Det kan enten være en lækker is, frisk frugt/bær eller noget helt andet 😀 ..

Opskriften er til én bradepande 

Chokolade brownies med valnødder

Klik for større version.

Ingredienser
3 æg
225 g. sukker
150 g. smør
indeholdet af ½ vaniljestang
(eller 2 tsk vaniljesukker)
100 g. nødder*
½ tsk. bagepulver
5 spk. kakao
90 g. hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at varme ovnen op på 175 grader.

Imens piskes æg med sukker og vanilje til en tyk æggesnaps.

Smelt smørret i en tykbundet gryde og køl det lidt af.

Hak nødderne med en brødkniv (se under ‘tips’ hvordan jeg gjorde). Bland nødderne med de øvrige tørre ingredienser.

Rør skiftevis den tørre blanding og smørret sammen med æggemassen, lidt efter lidt.

Hæld dejen i en bagepapirsbeklædt bradepande (30×40 cm).

Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutter, eller til kagen er luftig og der ikke sidder kage fast på gaflen, når der stikkes i kagen.

Afkøl kagen på en bagerist og skær den derefter ud i små bidder á 3×3 cm.

Opbevar den gerne på køl, for længere holdbarhed.

Tip!
*Jeg tilførte 50 g. finthakkede hasselnødder i selve dejen og de sidste 50 g. prikkede jeg hele valnødder ned, ovenpå dejen. Det gav et et fint resultat, når jeg skar det ud. Desuden giver det også en super god smag.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*