Simpel tomatsalat med frisk mozarella & oliven

Tomatsalat er noget de fleste mennesker kan lide, har en holdning til hvordan den smager bedst, og er en form for tilbehør, der oftest serveres som sommeren – fx til grillmaden 😀 Kan du ikke lide oliven, kan du anvende en anden form for ‘drys’, der falder bedre i din smag..

Opskriften er til 3-4 personer

Simpel tomatsalat

Klik for større version.

Ingredienser
3-4 håndfulde ruccola el. babyleaves
6-8 modne tomater (gerne danske)
1 italiensk mozerella
4-5 spk. Kalamata oliven
4-5 spk. grøn pesto
½ bundt frisk basilikum
Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at skylle bladene som skal anvendes som salatens bund.

Imens bladene drypper af, skylles tomaterne og skæres i skiver. Ligeledes skæres mozerellaen i skiver, gerne af samme tykkelse.

På en tallerken lægges salatbunden og tomaterne ligges taglagt ovenpå salatbunden, i en cirkel. I mellem tomatskiverne fordeles mozerellaen.

Dryp pestoen over tomaterne, drys med en god havsalt (gerne en flagesalt), frisk kværnet peber og de store Kalamataoliven fordeles over tomaterne.

Nip den friske basilikum af stænglerne og skyl dem. Afslutningsvis drysses de over salaten og serveres.

Tip!
Anvend gerne forskellige tomatsorter, eller den du bedst kan lide til denne salat.

Du kan også anvende moden avocadoskiver i mellem tomat og mozerella – det smager super godt og giver en flot farve til salaten.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*