Sund & mættende kakaoshake med dadler

Milkshakes og smoothies kan være nok så sunde, indeholde masser af frugt – men sjældent indeholder de fiberrige grøntsager og derimod også tilsat sukker af og til. Her kommer et bud på en mættende og sukkerfri milkshake – men er sødet med en usødet kakao, dadler samt forskellige frugter. Shaken får sin naturlige sødme herfra, hvilket gør den til et godt og sundt mellemmåltid eller drik. Den giver en god mæthed, som kommer af havregrynene og fordi broccoli bidrager med gode og sunde fibrer samt masser af vitaminer og mineraler, som samtidig virker blodsukkerstabiliserende. Lad dig endelig ikke forskrække af at der er broccoli i – det kan hverken smages eller smindre smager shaken super lækkert af sød kakaodrik, som derfor kan være velegnet at servere for børn der er svære at få til at spise grøntsager 😉 ..

Kakao dadel shake1

Klik for større version.

Opskriften er til 4 mindre / 2 store glas

Ingredienser
2 modne bananer
8 dadler u. sten
100 g. frossen broccoli
10 frosne jordbær
4 spk. havregryn
2 spk. usødet kakaopulver med top
1 tsk. vanilje pulver (ikke vaniljesukker)
Mælk til ønsket konsistens

Fremgangsmåde
Start med at blende bananerne sammen med lidt mælk, så du har en slags bananmos.

Deri tilsættes dadlerne som blendes helt ud, til der ikke er flere klumper, hvorefter frossen broccoli, jordbær og havregryn tilsættes og blendes ud, ved hjælp af lidt mere mælk.

Smag shaken til med usødet kakaopulver og rigtig vaniljepulver (ej at forvæksle med vaniljesukker). Vaniljepulveret kan undlades.

Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis konsistensen er for tyk. Server den iskold med det samme.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*