Krydderurte marineret laks

Det er nemt at lave, god tid i forvejen, før retten skal serveres – og så smager det bare lige dét bedre, når laks kombineres med friske krydderurter. Server fx fisken med sprøde forårsgrøntsager, som en del af en frokost, forret eller hovedret..

Opskriften er til 4 stk.

Krydderurtemarineret laksestykker

Klik for større version.

Ingredienser
½ bundt frisk dild
½ bundt frisk kruspersille
½ citron
2 fed hvidløg
4 stykker fersk laks
Havsalt og frisk kværnet peber
Olivenolie – gerne koldtpresset

Fremgangsmåde
Start med at rense fisken for skæl og andre urenheder.

Skyl krydderurterne og citronen. På et rent skærebræt hakkes krydderurterne fint og hældes i et fad.

Pres citronen ud over krydderurerne, riv hvidløget, drys lidt salt og kværn lidt peber.

Bland det hele sammen. Bland nu det hele med en smule olivenolie, til det hele samler sig lidt mere.

Vend laksestykkerne i krydderurtemarinaden, så det både dækker filetstykket og siderne – men ikke skindsiden.

Dæk det over med husholdningsfilm, og lad det trække i køleskabet i 2-3 timer, gerne længere.

Krydderurtemarineret laksestykker1

Klik for større version.

Du kan enten vælge at stege laksestykkerne i en forvarmet 200-graders varm ovn, i 11 minutter, eller på en pande.

På panden skal fisken steges i 7-8 minutter på skindsiden, ved mellemhøj temperatur, og 2-3 minutter på filet-delen.

Lad kødet trække et par minutter efter stegning. Servér med den sprøde skindside opad.

Tip!
Det smager også super godt, hvis du anvender fersk torsk eller rødfisk, til denne marinering.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*