Vanilje kammerjunkere

En nem ting at lave, du sikrer dig at det er af god kvalitet, det du spiser – og så er det noget billigere at lave selv, end at købe det i supermarkedet. De smager super godt til en hjemmelavet koldskål, og så er der rigeligt af dem, hvis du laver denne portion..

Vanilje kammerjunkere1

Klik for større version.

Opskriften er til +100 stk.

Ingredienser
1 vaniljestang
100 g. rørsukker
1 tsk. bagepulver
285 g. hvedemel
120 g. blødt smør
1 æg
½ dl. mælk

Fremgangsmåde
Start med at lad smørret stå og blive blødt.

Flæk vaniljestangen og mos indholdet ud sammen med en smule af den samlede mængde rørsukker.

Bland hvedemel, bagepulver, vaniljemassen og rørsukker.

Tilsæt nu det bløde smør og når du har en lidt mere ensartet masse, tilsættes æg og mælk.

Når du har en blød og lækker dej, dækkes skålen til og sættes på køl i ca. ½ time.

Forvarm ovnen til 180 graders almindelig varme.

Rul lange tynde pølser af dejen og skær 1-1½ cm. stykke stykker og rul dem til små kugler.

På en bagepapirs bradepande fordeles de små kugler, der bages i 12-15 minutter, midt i ovnen.

Det kan godt være at de ikke er helt hårde indeni, når de kommer ud af ovnen, men lad dem køle af og du vil opdage at de senere senere stivner og får den helt rigtige kammerjunke-konsistens.

Opbevar kammerjunkerne i en ilttæt beholder og server dem til din yndlings koldsskål.

Tips
Du kan med fordel eksperimentere med, at lave en grovere variant, der både mætter mere, men selvfølgelig også er sundere.

Velbekomme.

 

Share

Speak Your Mind

*