Hjemmelavet risengrød

Risengrød har for mange en stor betydning i forhold til julen og juletraditioner. Det serveres i mange hjem som et hovedmåltid, typisk med kanelsukker og en smørklat – dette er den helt simple og standard opskrift som man også kan bruge som basis for den lækre Ris a’ la mande eller klatkager 😉 ..

risengroed2

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
3 dl. vand
2½ dl. grødris
1 liter mælk (gerne letmælk)
1 tsk. salt

Desuden
Smørklat og kanelsukker

Fremgangsmåde
Start med at koge vandet op i en tykbundet gryde hvor der er god plads.

Tilsæt grødrisene og lad det koge i ca. 5 minutter til du har en tyk, let flydende rismasse.

Tilsæt mælken under omrøring og lad det koge under middel varme i cirka 10 minutter fortsat under omrøring.

Derefter skrues der ned på lav temperatur, hvor det småkoger i cirka 30-40 min. under låg. Rør i det engang i mellem imens det simrer.

Når det har kogt i den angivet tid og det er ved at få en cremet og lækker konsistens, smager du grøden til med salt og tager gryden af varmen.

Lad den trække i 5-10 min. og rør rundt. Server fx grøden med en klat smør og lidt kanelsukker på.

Tip!
Ønsker du at anvende grøden til ris a ‘la mande skal du undlade at salte grøden. Har du derimod en lille rest risengrød tilbage, kan du lave de lækreste klatkager af dette 😉 se opskriften på disse HER.

Find opskriften på Ris ‘a la mande HER.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*