Koldthævede grove hasselnøddeboller

Langtidshævet dej, giver oftest noget super lækkert bagværk, da dejen rigtigt kan få lov til at stå og udvikle sig i smagen. 😀 På denne måde, slipper du også for den ekstra hævetid, fx om morgenen, hvis det er hensigten af tilberede morgenbrød af dejen, samt den lidt kedelige gærsmag, som godt kan forekomme. Dette brød får en super god smag, samt en lækker sej og sprød skorpe, som er anderledes fra mange andre opskrifter på morgenbrød..

grove hasselnøddeboller

Klik for større version.

Opskriften er til 12 stk.

Ingredienser
5 dl. koldt vand
8 g. gær
10 g. salt
1 spk. honning
1 stor håndfuld hasselnødder*
75 g. havregryn
ca. 500 g. speltmel

Desuden
Havregryn til drys

Fremgangsmåde
Start med at smuldre gæren ud i en røreskål. Tilsæt derefter vandet, hvor gæren, salt og honning opløses i.

Hak hasselnødderne groft, med en skarp kniv. Nu tilæsttes nødderne, havregryn og melet i røreskålen.

Rør grundigt rundt og ælt dejen (enten med en stor grydeske eller på en køkkenmaskine).

Dæk skålen til med husholdningsfilm og opbevar det på køl til næste dag. Dejen kan stå på køl i 2-3 dage.

Får dejen en meget fast konsistens, vil bollerne blive blive lidt mindre ‘saftige’ i det – ikke tørre, blot mere svampede i det.

En våd dej typisk vil give noget mere fugtigt bagværk. Uanset dejens konsistens, vil det endelige resultat blive smagfuldt og den seje og lækre skorpe, gør dette bagværk ekstra lækkert.

Når du skal anvende dejen, forvarmes ovnen til 230 graders almindelig varme.

Sæt dejklumperne på en bagepapirs beklædt bradepande, med en våd ske, drys med havregryn og bag dem i 10 minutter. Derefter skrues der ned på 210 grader og bages i yderligere 10-15 minutter.

Bollerne tages først ud af ovnen, når de har fået en hård overflade. Lad dem køle helt af på en bagerist.

De kan serveres som morgenbrød, som sandwichboller eller som tilbehør til en lækker hjemmelavet suppe.

Tip!
*I stedet for hasselnødder, kan du også anvende andre former for nødder. Det smager eksempelvis også rigtigt godt, hvis du anvender valnødder, mandler eller en blanding af flere slags nødder i brødet.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*