Thai inspireret nuddelsuppe med oksefilet

Inspirationen til denne suppe, kommer fra min rejse sidste år, hvor jeg var i Vietnam og Thailand. Så meget skøn mad, på rejsen! Specielt nudler, som man meget hurtigt kan gå hen og blive træt af, skulle jeg hilse og sige 🙂 Men det ændrer ikke på, at det er en super god idé i supper som denne, og så giver det en god mæthed. Denne suppe, er super nem at lave og tager ikke specielt lang tid. Jeg anvendte oksefilet strimler til suppen – fordi det skal steges i kort tid, er super mørt og nemt at arbejde med. Men du kan sagtens anvende andre former for oksekød eller fjerkræ, hvis det er at foretrække 😉 ..

Opskriften er til 4 portioner*

Thai inspireret nuddelsuppe med oksekød1

Klik for større version.

Ingredienser
450 g. oksefilet (skåret i strimler)
2 spk. (hvidløgs) olie til stegning
½ bundt frisk basilikum
1 bundt kruspersille
1 hel grøn chili – ca. 5 cm.
4 cm. frisk ingefær
3 fed hvidløg

1,2 l. okse eller grøntsags fond**
125 g. risnudler

1/4 mellemstort spidskål
½ (mellemstort) broccolihoved
2-3 forårsløg
½ grøn squash (courgette, zucchini)

Fremgangsmåde
Start med at skylle alle grøntsagerne. Fjern de yderste blade af kålen og snit den fint. Broccoli buketterne skæres i tynde skiver og forårsløgene snittes fint. Squashen skæres i skiver.

Varm en stor gryde op, ved forholdsvis høj varme. Imens hakkes chilien (fjern evt. kernerne, hvis ikke suppen skal være stærk) sammen med de pillede hvidløgsfed, som til sidst blandes sammen med skrællet og revet ingefær.

Skyl og hak krydderurterne fint. Kødet blandes med halvdelen af chili-blandingen og krydderurterne. Steg kødet i (hvidløgs) olien i et par minutter, til det har taget farve. Krydr med havsalt og frisk kværnet peber.

Hæld fonden/bouillonen over kødet og tilsæt nudlerne, som får lov til at koge op. Tilsæt den resterende chili-blanding, sammen med grøntsagerne. Lad kun lige suppen koge op, smag den til med ekstra krydderier og tag den igen af varmen.

Server suppen i små skåle og spis gerne med spisepinde. Det er klart det nemmeste, når du skal håndtere nudlerne.

Tip!
*Opskriften er til 4 portioner, fx som forret. Ønsker du at lave suppen som hovedret til 4 personer, vil jeg anbefale, at du ganger opskriften op en ekstra gang.

**Du kan i stedet for, også bruge bouillon opløst i kogende vand. Se mængdeangivelse på pakken.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*