Gammeldags stuvet hvidkål & frikadeller

Denne ret er en traditionel dansk ret, som få egentligt spiser i dag men som smager rigtigt godt, hvis det bliver tilberedt rigtigt. Retten serveres typisk med kogte kartofler – nogen udelader det mens andre i dag måske ville foretrække at kartoflerne bliver stegt i ovnen. Stuvningens indhold kan varieres efter sæsonens grøntsager – hvilket typisk er i form af forskellige kåltyper, gulerødder og/eller andre grove grøntsager 🙂 ..

Stuvet hvidkål og frikadeller2

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
650 g. hvidkål
50 g. smør
4½ spk. hvedemel
1 liter mager mælk
En anelse grøntsagsbouillon
Stødt muskatnød, havsalt og frisk kværnet peber
Evt. 1 dl. mager fløde

1 portion frikadeller – se HER.

Fremgangsmåde
Start med at røre farsen ud fra den angivet opskrift – eller ud fra din egen opskrift.

Imens farsen får lov til at hvile på køl skylles hvidkålen grundigt og snittes meget fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv.

Skal du servere kogte eller stegte kartofler til denne ret, er det også her at du skal skrælle dem og begynde tilberedningen af dem.

I en stor gryde smeltes smørret og melet tilsættes under omrøring, til du har en ensartet smørbolle (som det kaldes).

Tilsæt mælken langsomt under omrøring – ca. halvdelen og begynd at piske smørbollen ud i mælken, til der ikke er flere klumper. Smuldr boullionen ned i mælkeblandingen, så det kan koge med.

Eterhånden som sovsen bliver tykkere tilsættes der mere mælk og sovsen smages til med salt, peber og muskatnød.

Når sovsen ikke længere har melsmag tilsættes hvidkålen – eller en anden type kål efter smag – under omrøring med en grydeske.

Lad stuvningen koge stille og roligt op og lad det simre til kålen falder lidt sammen, men så den stadigvæk har bid. Lad det simre i 10-12 min. og smag løbende på det. Tilsæt evt. en anelse madlavningsfløde.

Imens steges frikadellerne – og stuvningen tages af varmen, når kålen har en tilpas mør konsistens.

Server alle kød, stuvningen og evt. kartofler til så det hele har den samme temperatur.

Tip!
I stedet for at lave frikadellefarsen af kalv og svinekød, kan det alternativt laves af kyllinge eller kalkunkød – det er mere mager og smager mindst ligeså godt.

I stedet for hvidkål kan du ligeledes variere indholdet i denne opskrift. Det kan udskiftes med forskellige andre grøntsager såsom; gulerødder og ærter, grøntkål, spidskål, bønner, og meget mere..

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*