Retro: Karry-kål gryde alla ”fis i kasketten”

Det her er for mig en rigtig ‘mormor-ret’. Det er både nemt at lave, smager vanvittigt godt, der er mad til flere dage – og så er det tilmed endda også et sundt måltid med masser af sunde fiberholdige grøntsager. Det vigtige her er, at efter at retten har stået og simret, er at tilsmagningen bliver gjort ordentligt. Det her var faktisk én af min morfars yndlingsretter – han kaldte det altid ”fis i kasketten”, som for de fleste nok bare bliver kaldt ”karry-kålgryde”, vil jeg tro 😉 Lad os lige sørge for, at de gode gamle retter ikke går i glemmebogen. Det smager jo fanatastisk med simreretter som denne..

[Read more…]

Orientalsk ‘beef salad’ med urter & sesam

Denne måltidssalat smager vanvittigt godt og minder mig om da jeg var i Vietnam og Thailand. En tur som bød på en masse lækre retter. Kødsalaten her indeholder masser af smag fra det saftige kød, urter, sesam og sprøde grøntsager. Salaten kan serveres som et frokost eller middagsmåltid 😀 ..

[Read more…]

Hjemmelavet fyldte raviolier med gorgonzola/bacon sauce

Hjemmelavet pasta er bare SÅ lækkert! Det er perfekt serveret med lidt grønt ved siden af, som en hovedret. Disse svampe og flødeostfyldte raviolier er vanvittigt lækkert toppet med en cremet gorgonzolasauce, hvori der er sprøde stykker bacon. Men bestemt en kalorietung ret, som ville gøre sig perfekt i mindre portioner, fx som en forret 😉 .. 

[Read more…]

Cremet svamperisotto med parmesan & persille

Risottoer er jo en helt fantastisk spise. Jeg kan godt lide at min risotto ikke er helt flydende, som mange tilbereder den – men den skal stadigvæk være saftig og med masser af smag. Her har du en sådan risotto, som du kan tilføre lidt mere fond eller bouillon, hvis du fx godt kan lide din risotto flydende – ellers følger du bare anvisningen og lader dig inspirere nedenfor 😉 Denne risotto er vegetarisk med friske urter, lækre friske svampe og med en cremet konsistens fra den frisk høvlet parmesan og smør. 

[Read more…]

Fiberrig salat med soya-kikærter, appelsin & fetaost

En super lækker og på en måde også lidt sommerlig salat – trods kålen. Spidskålen eller rødkålen, alt efter hvad du anvender, er rig på de gode og sunde kostfibrer, som er super gode for vores tarmsystem. Det giver det noget at arbejde med og bidrager med blandt andet C og K vitamin, som er godt for immunforsvaret og vores knogler. Samtidig har vi også en god og vigtig kilde til protein, nemlig kikærterne. Alt i alt en salat med masser af god smag – særligt hvis du lige lader den stå og trække lidt inden servering – og som også er super god dagen efter, enten på madpakken eller som tilbehøret til aftensmaden 😀 ..

[Read more…]

Cremet risotto med kammuslinger & Karl Johan svampe

Risotto er i min optik en fuldstændig undervurderet ret. Den smager himmelsk og specielt med en lille sjat hvidvin (denne er lavet uden) – og så kan den varieres i det uendelige med forskelligt fyld. Denne her er helt særligt god, fordi Karl Johan svampene, de sprøde forårsgrøntsager og de lynstegte kammuslinger bare er et match made in heaven! Jeg har snart et par forskellige slags Risottoer her på siden, men lavet på samme gode grundopskrift – jeg er helt pjattet med det 😉 Har du ikke prøvet at lave din egen risotto før, vil jeg bestemt mene at det er på tide, uanset om det er denne opskrift eller en anden, som du bruger.. 😀

[Read more…]

Smagfuld kalkunret med sprøde grøntsager

Det her er en ret, som smager fantastisk, hvad enten der er kød i, eller den tilberedes vegetarisk. Her har jeg tilberedt den med kalkun, som jo er super fedtfattigt, men er god til at ‘suge smagen til sig’ fra den ret, som den er en del af. Denne ret, er egentligt måske mest en våd wok og den har virkelig meget smag i sig fra alle de gode krydderier – og den kan serveres med bønner, kogte ris, speltkerner eller bulgur. Til sidst kan retten toppes med kokosflager, rosiner, ananas, cashewnødder eller noget helt andet 😉 .. 

[Read more…]

Nem cremet tomatpasta med kylling

Her er en sund, nem og ikke mindst velsmagende hverdagsret – som ikke indeholder specielt mange ingredienser, men som har ret meget smag i sig, fra den lækre hjemmelavede tomatsauce. Vil du gerne spare lidt på fedtet kan du sagtens undlade at tilsætte den smule fløde der står angivet – men det er perfekt lige til at runde retten af smagsmæssigt 😉 jeg anvendte fuldkornspenne, som gav en god mæthed og som dermed også bidrager med gode og sunde fibrer. 

[Read more…]

Cremet ærtesuppe med varmrøget laks

Ærtesuppe er jo fantastisk nemt at lave – og smager mindst ligeså fantastisk. Når du så kombinerer det med en lækker varmrøget laks, frisk dild og masser af frisk citronsaft, så har du en virkelig lækker ret. Retten kan jo både laves som forret og hovedret og er super nem at lave både i en travl hverdag eller til gæster 😉 .. 

[Read more…]

Rustikke fibreboller med valnødder

Her har vi nogle super lækre svampede, rustikke, fibrerige og mættende boller. Lad dig ikke skræmme af at der er mange ting, som du måske ikke lige har stående i skabet. Havregrynene kan sagtens være de helt almindelige, grahamsmelet kan erstattes af speltmel og den italienske hvedemel, kan skiftes yd med den helt almindelige hvedemel – og resultatet vil stadigvæk blive super lækkert! Jeg har snart bagt dem mange gange, netop fordi de fx kan sættes over fredag aften, bages lørdag morgen og så er der lækkert bagværk til hele weekenden 😉 ..

[Read more…]

Rustik broccolisalat med peanuts & sesam

Denne rustikke broccolisalat er et godt eksempel på, at det der med salater og tilbehøret til aftensmaden ikke behøver at være så besværligt, som mange gør det til. Salaten er lavet med de ingredienser som jeg lige havde ved hånden – og som jeg mente ville passe godt til broccolien. Den ristede sesam og de saltede peanuts smager super lækkert sammen med den helt friske broccoli, hvortil de tørre tranebær bidrager med en naturlig sødme. En salat som ville egne sig godt både som tilbehør til aftensmaden og frokosten 😉 ..

[Read more…]

Nem blomkålssalat med græsk fetaost & pinjekerner

Her har vi en salat, som ikke kræver vanvittigt mange ingredienser – og som samtidig smager så godt, at den kan serveres til de fleste retter. Den sprøde og milde blomkål harmonerer super godt, sammen med de lidt fede pinjekerner, den cremede græske fetaost og den friske persille. Salaten toppes med en honning/sennepsdressing, som kan undlades, men som lige er prikken over i’et rent smagsmæssigt for salaten 😉 .. 

[Read more…]